Bæredygtighed og miljø på dagsordenen ved årets europæiske intensivkonference

Bæredygtighed og miljøhensyn

Et gennemgående tema på årets EfCCNa konference var bæredygtighed og miljøhensyn i sygeplejen. Dette kan være udfordrende på intensive afdelinger, hvor der er et stort flow af patienter og anvendes meget udstyr hvorfor der produceres store mængder af affald. I artiklen opsummeres budskaber fra nogle af de oplæg og posters som omhandlede emnet.  

Påvirkning af folkesundheden

Keynote speaker Heather Baid, University of Brighton, Storbritannien, åbnede konferencen. Oplægget omhandlede hvordan klimaforandringer og andre miljøproblemer påvirker folkesundheden og kræver handling fra alle sundhedsprofessionelle, herunder også intensivsygeplejersker. Det er nødvendigt at tilpasse sundhedsvæsenet og intensivafdelinger til at blive mere modstandsdygtige overfor virkningerne af luftforurening, ekstremt vejr samt mangel på fødevarer og drikkevand i fremtiden.

Desuden skal sundhedsvæsenet reducere CO₂ aftrykket, som i dag udgør 4,4% af de globale drivhusgasudledninger, væsentligt. Hvis sundhedssektoren var et land, ville det være den 5. største udleder af drivhusgasser. Dette stemmer overens med de danske mål for reduktion af CO₂ udledning. Ex. kan nævnes, at målsætningen for Danske Regioner er en halvering af CO₂ udledningen frem mod 2035, DEt antages, at Sundhedsvæsenet tegner sig for omkring 6% af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk (1).

Intensivsygeplejerskers rolle 

På Heathers hospital arbejder de med et “ICU Green Team”, som giver en unik mulighed for fremme bæredygtighed ved at sætte fokus på pleje der er miljømæssigt bæredygtig, økonomisk ansvarlig og socialt retfærdig. Konkret fokuseres på intensivafdelingens store forbrug af medicin, engangsplastik og andre ressourcer idet ønsket er at reducere, genbruge og genanvende, hvor det er muligt. Desuden arbejdes for mere bæredygtige indkøb, produktudnyttelse og affaldshåndtering. Der er dog udfordringer overfor bæredygtighed i intensivplejen, fx. ift. manglende eller ufuldstændige CO₂ beregninger og etiske dilemmaer når det kommer til prioritering af ydelser, eller anvendelse af mere bæredygtige produkter der måske har en dårligere kvalitet og derfor kan påvirke patientsikkerheden.  

Et dagligt affaldsbjerg

En svensk poster med titlen: “Et dagligt affaldsbjerg: Intensivkursisters oplevelser af miljømæssig bæredygtighed” af Fredrika Sundberg m.fl., præsenterede intensiv kursisters oplevelser af  bæredygtighed i klinisk praksis på intensivafdelinger. Deltagerne var 24 intensiv kursister fra fire universiteter i de sydlige og vestlige regioner af Sverige.

Forfatterne fandt, at intensiv sygepleje er udfordrende i forhold til bæredygtighed, hvor det at redde liv har den højeste prioritet. Der var både gode og dårlige bæredygtighedsvaner blandt personalet, og bevidsthed var nøglen til forbedring.  Konklusionen på studiet var, at bæredygtighed endnu ikke er fuldt anerkendt i intensivafdelinger, men at sygeplejerskerne ønsker forandring. Det er udfordrende at implementere grønne tiltag i en livkritisk kontekst, men det er muligt – især med støtte fra ledelsen og målrettet uddannelse af personalet.

Bæredygtighed kræver ledelsesopbakning

Et tredje studie omhandlede italienske intensivsygeplejerskers oplevelser af at sortere affald og handle bæredygtigt. Forfatterne, Davide Bartoli m.fl., beskrev hvordan klimaforandringer udgør en trussel mod menneskers sundhed globalt og vil medføre sundhedsrelaterede omkostninger på 2 til 4 milliarder USD årligt frem mod 2030.

Intensivafdelinger er de største udledere af drivhusgasser på hospitaler og forfatterne fandt det derfor nødvendigt, at undersøge sygeplejerskers oplevelser og forståelse af bæredygtighed. 27 intensivsygeplejersker fra to hospitaler blev interviewet.  Resultatet viste, at sygeplejerskerne udtrykte, at tidspres og manglende struktur vanskeliggør at handle bæredygtigt i hverdagen. Bæredygtige handlinger kræver tid, viden og ledelsesmæssig opbakning. Det kalder på fælles praksis og ikke bare nogle enkelte ildsjæle hvis man vil nå i mål. 

Lukkede sug

På det mere håndgribelige, daglige plan, var et Hollandsk oplæg om brugen af lukkede sug versus åbne sug med et forsøg på at beregne forskellen i CO₂ udledning.  Forfatterne W. Stilma, m.fl., beskrev hvordan endotrakeal sugning på intuberede patienter anvendes hyppigt til fjernelse af sekret hos respiratorpatienter, ofte 8 – 17 gange dagligt.

Sugning udføres ved åben sugning med engangssug eller lukket sugning med flergangssug, som kan anvendes op til 3 dage. Forfatterne sammenlignede den miljømæssige belastning ved hhv. åben- og lukket sugning ud fra et “livscyklusstudie” hvor de to sugesystemer blev vurderet ud fra 18 parametre, bl.a. global opvarmning og sundhedsbelastning.  

De fandt at lukket sugning har højere samlet miljøpåvirkning, men at det kan betale sig at anvende lukket sug, hvis patienten suges mere end 6 gange indenfor 72 timer. Dette er et konkret bæredygtighedsprojekt, som kan overføre til egen praksis, hvis man ønsker at reducere CO_2.