At ubehandlede postoperative smerter kan blive kroniske, komplekse, udvikle sig til postoperative komplikationer, forsinket rehabilitering og deraf nedsat funktionsniveau, er ikke længere nyt. Til trods herfor er emnet stadig højaktuelt og var derfor det gennemgående tema for rækken af foredrag ved FSAIOs Efterårsfagdag den 28. oktober på Svendborg hotel.
Redaktionen fra Dråbe-Nyt var repræsenteret og vil i det følgende gengive en rækken af dagens højdepunkter.
Perioperativ smertebehandling – multimodal strategi og evidens
Overlæge Troels Haxholdt Lunn fra Bispebjerg Hospital lagde ud med et oplæg om Perioperativ smertebehandling og mindede os om, at akutte postoperative smerter typisk vil være en kombination af nociceptive, inflammatoriske og neuropatiske smerter.
Med den nyeste viden om smertefysiologi er udviklingen i dag mere fokuseret på en multimodal farmakologisk tilgang, specifikt rettet mod det enkelte indgreb og de involverede smertemekanismer. Også et indgående kendskab til virkning- og bivirkningsprofiler for farmaka anvendt i den moderne multimodale perioperative analgesi, er afgørende for sufficient behandling af perioperative smerter. Troels Haxholt Lunn kom ind på en række farmaka, der gennem tiden har været genstand for skepsis, men bør genovervejes i den multimodale strategi, herunder NSAID, steroider og gabapentin.
Overordnet ønskede Troels Haxholdt Lunn at slå et slag for en fælles forståelse for målene med den perioperative smertebehandling, herunder arbejdsgange hvor opioider kun tages i brug som sidste prioritet, når andre præparater og strategier er forsøgt.
Smertebehandling i dagkirurgisk regi
Med sit oplæg ’Smertebehandling i dagkirurgisk regi’ kom overlæge Pernille Lykke Petersen fra Rigshospitalet ind på de accelererede patientforløb, der i vor tids effektiviserede hospitalssystem bliver mere og mere almindelige. Pernille eksemplificerede med de knæ- og hofteopererede patienter fra dagkirurgisk regi, der allerede forlader afdelingen 2-3 timer efter ophørt knivtid. Et tempo, der kun kan opretholdes med en effektiv smertebehandling og inddragelse af nye strategier for effektiv smertebehandling.
Pernilles “take home message” var en opfordring til brug af multimodal smertebehandling og fokus på grundig patientinformation og –followup.
Pain Care – smerteteam til præ-, per- og postoperativ smertebehandling
Smertesygeplejerskerne, Mette Juul og Lis Holm fra Paincare-teamet, Regionshospitalet i Silkeborg fortalte om udfordringerne med præ- og postoperativ smertebehandling af patienter med kroniske smerter. Endvidere hvordan Paincare-teamet har medinddraget patienterne og optimeret deres præ- og postoperative smertebehandling. Paincare-teamet arbejder tæt sammen med Center for planlagt Kirurgi, som henviser patienter med kroniske smerter forud for indgrebet Smertesygeplejerskerne kontakter patienterne telefonisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social smertemodel, hvor patientens ønsker og behov inddrages.
Smertesygeplejerskerne afdækker vanlige doser analgetika, og kommer med forslag til præ- og postoperativ smertebehandling inklusiv udtrapningsplaner ved behov. Smertebehandlingsplanen godkendes altid af en anæstesilæge.
Til inspiration havde Lis og Mette medbragt papirfoldere fra egen praksis som de omdelte til alle interesserede. Endvidere udfordrede de deltagerne med spørgsmål om ækvipotente doser og vores kendskab til udregning af disse.
Hvad kan almen praksis stille op?
Overlæge Christina Reisenhus fra Smertecentret i Middelfart, startede sit oplæg med et historisk tilbageblik på smerter, definition af smerter samt afklaring på “hvem det er der har ondt”. Hun lagde vægt på den kendsgerning, at smerter og psyke er tæt forbundne og kom samtidig ind på det ansvar almen praksis har i forhold til smertebehandling af navnlig kroniske smertepatienter og opioid nedtrapning.
Smerter – kan vi gøre det bedre?
Sygeplejerske Josephine Zachodnik fra Sjællands Universitetshospital, Køge lavede i forbindelse med sin Master i smertevidenskab, en spørgeskemaundersøgelse blandt sygeplejersker. Formålet var med undersøgelsen var, at udpege faktorer og barrierer for effektiv smertebehandling.
Trods en lav svarprocent pegede undersøgelsen på faktorer som tid, tværfagligt samarbejde, patientinddragelse samt personalets uddannelsesniveau som afgørende for effektiv smertebehandling. De væsentligste barrierer for effektiv smertebehandling var travlhed og mangelfuld viden. Et fund var også, at sygeplejerskerne primært søgte deres viden hos kolleger, og at de efterspurgte viden/uddannelse indenfor smertebehandling. Josephine fortalte ligeledes om de tiltag, der var iværksat på baggrund af denne undersøgelse bl.a. i form af patientforløbs gennemgang for læring, standard bedøvelse og smertebehandling samt optimering af epidural smertebehandling. Læs mere her.
Musik som smertebehandling
I dagens sidste oplæg, fortalte professor, hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust, om hjernens opfattelse af smerte og musikkens muligheder inden for smertelindring. Oplægget var yderst underholdende og blev fulgt op af både fællessang og klaverspil. Blandt sine mange guldkorn kom Peter også ind på resultater af den nyeste hjerneforskning, om hjernens opfattelse og lagring af forskellige oplevelser, og hvordan hjernens forskellige “netværk” taler sammen og opfatter musik. Alt sammen nyttig viden når man arbejder med musik som smerteterapi.
FSAIOs efterårsfagdag blev afholdt i smukke rammer på Fyn. Dagen igennem var forplejningen i top ligesom pauserne dannede den rette grobund for netværk med både nye og gamle kollegaer. Repræsentanter fra forskellige firmaer var også mødt op for at fremvise deres produkter til brug i pleje og behandling af patienter, inden for vores tre specialer.
Del artiklen:
Gå på opdagelse i relaterede artikler
Håndtering af den potentielt udadreagerende patient på intensiv afdeling
Læs om hvorledes arbejdsmiljø, behandlingskvalitet samt sikkerhed i forbindelse med håndteringen af udadreagerende…