EfCCNa-konferencen fandt sted i Bologna under temaet: Navigate the future – realise sustainability in ICU. Der deltog omkring 450 sygeplejersker fra hele Europa og enkelte fra Canada, og der var masser af inspiration fra de mange spændende oplæg, work-shops og knap 100 posters.

Et af de gennemgående emner gennem kongressen var  brug af AI (artificiel intelligens). Der var et historisk indblik i brugen af  AI fra de første PC’er i 50’erne og til ”deep learning” som tale- og billedgenkendelse, selvkørende biler osv. som vi ser i dag.

AI vinder indpas i sundhedsvæsenet til f.eks. at forudsige sygdomsudfald, analysere komplekse data samt at indgå som en naturlig del af overvågning, behandling og diagnostik.

AI til at score patienter

Kameraovervågning af patientens øjne og stue, for at kunne forudsige f.eks. akut delirium.

Som nævnt kan AI bruges til overvågning af patienter døgnet rundt, for gennem disse data at kunne forudsige f.eks. delirium og vurdere smerte niveauet på intuberede og sederede patienter. I studier fra bl.a. England ses hvorledes kameraovervågning af patienter kan anvendes til at diagnosticere akut delirium. Det kræver mange optagelser, for at AI kan genfinde symptomer som f.eks. øjenbevægelse og kropsbevægelser i datasættene.

Sengestue med overvågning af patient, lys og lyd
Vanlig monitorering samt pervasiv overvågning

I USA er der  lavet studier med overvågning af patient og omgivelserne f.eks. lys og støj for at kunne aflaste intensivsygeplejerskerne og forudsige akut delirium. Igen er data bearbejdet af AI.

Mundaflæsning

AI kan også bruges til kommunikation med tracheostomerede patienter.

Den tracheostomerede patient læser en forudbestemt tekst, som optages og bearbejdes af AI, hvormed  AI kan kommunikere med patienten

I Belfast, Irland har de udviklet en værktøj SRAVI (Speech Recognition Application for the Voice Impaired ) som med hjælp af AI kan mundaflæse tracheostomerede patienter og dermed give dem mulighed for at kommunikere med personale og pårørende. Studier af AI’s nøjagtighed i mundaflæsning samt dens brugbarhed viste, at den ikke kan bruges til alle tracheostomerede patienter og der arbejdes videre med at udvikle den.

Follow up

Mange patienter lider af PICS (Post-intensive care syndrom) efter indlæggelse på et intensivt afsnit og deres familier lider ofte af PICS-F. (Post-intensive care syndrom – Family). Selvom studier viser, at opfølgning efter udskrivelse har stor betydning for patienter og familier, er indsatsen ofte utilstrækkelig pga. manglende ressourcer i sundhedsvæsenet. Derfor arbejdes der mange steder med at udvikle AI baserede værktøjer, som kan supplere intensivsygeplejerskernes indsats.

App’s

I Holland arbejder flere sygehuse med app’en IC HerstelWijzer | IC Connect, som blev udviklet, da follow up indsatsen blev vurderet at være utilstrækkeligt. App’en er rettet mod både patienter og pårørende, og der tilbydes information om indlæggelsen, støtte og egenomsorg for at hjælpe patienten og deres pårørende. Det er vigtig for patienterne og deres pårørende at de kan få relevant relevant  information og støtte ethvert tidspunkt af dagen og det er muligt med en app.

Derudover giver IC-HerstelWijzer mulighed for PEER- support samt kontakt med sundhedsprofessionelle.

App’en QULI kan bruges på alle platforme

Evaluering af app’en viste, at den var med til at sikre, at patienter pårørende fik valid information om indlæggelse på intensiv samt støttede dem i efterforløbet. Du kan læse mere om studiet her

Deep learning AI

Der udvikles også apps, hvor det er virtuelle sundhedspersonaler, patienterne har kontakt med. Klik her og hør Rachel’s samtale med en patient. Den bruges som opfølgning på indlæggelser med bl.a. blodprøvetagning, kontroller m.v.

Digitale dagbøger

Anvendelsen af patientdagbøger startede i 1990’erne i Norge og blev efterhånden en mere og mere udbredt praksis også i Danmark, især i starten af 2000’erne. Dagbøger blev oprindeligt indført for at hjælpe patienter med bedre at forstå og bearbejde deres oplevelser efter en intensiv behandling. Der arbejdes stadig med dagbøger og mange studier viser, at det er et vigtigt redskab til at hjælpe patienter med at bearbejde deres oplevelser og reducere risikoen for PICS (Post intensiv care syndrom).

Dagbøgerne kan have forskellige udformninger og dokumenterer patientens forløb, herunder behandlinger, observationer og begivenheder, og hjælper med at rekonstruere forløbet og adskille vrangforestillinger fra fakta, hvilket kan være afgørende for patientens mentale helbred. De fungerer også som en bro mellem patienten og personalet, da sygeplejersker bidrager med deres perspektiver og observationer.

Digitale dagbøger er meget udbredt og studiet fra Erasmus Medical Center blev præsenteret af Carola M.A.Schol,RN, MSc.
Studiet viste at digtale dagbøger bl.a. har stor betydning for støttende til pårørende.

Fremtidige tendenser for patientdagbøger peger på en øget digitalisering og personalisering, som det også fremgik af oplæggene på konferencen. Med kunstig intelligens og avancerede teknologier kan dagbøgerne blive mere interaktive og tilpasses den enkelte patients behov og bruges under selve indlæggelsen. For eksempel kan AI hjælpe med at analysere patientens forløb og give patienten en indsigt i forløbet, der kan forbedre den videre behandling. Derudover kan dagbøgerne integreres med sundhedsapps og elektroniske patientjournaler, hvilket gør det lettere for patienter og pårørende at følge med i behandlingen.

Navigate in the future

Fremtiden bringer mange spændende muligheder som vi fik en ide om på konferencen. En fremtid, der kan transformere intensivsygeplejen, til fordel for både patienter og pårørende. Med AI og digital innovation  samt vores kliniske lederskab kan vi skabe værktøjer, der fremmer en individuel og personcentreret sygepleje.

Men fremtiden kræver også vores årvågenhed. Den digitale revolution stiller os over for essentielle spørgsmål, der ikke må overses. Spørgsmål som f.eks.: kan vi stole på AI’s resultater? Er datagrundlaget robust og validt? Hvad med de etiske dilemmaer? Hvordan sikrer vi patienternes autonomi i en tid med øget overvågning? Hvordan beskytter vi deres privatliv og undgår, at følsomme data misbruges eller havner i de forkerte hænder?

Som intensivsygeplejersker, hvor teknologi er en stor del af sygeplejen, står vi i frontlinjen. Ikke kun for at implementere ny teknologi, men også for at stille de kritiske spørgsmål. Ved at kombinere vores kliniske erfaring med en reflekterende tilgang til AI-løsningerne, kan vi være med til at forme en fremtid, hvor teknologi bliver en partner i plejen – og ikke bare et værktøj.