Indlægget er skrevet på opfordring af PEEPtalk efter inspirartion fra et oplæg på Anæstesisymposiet den 14. november 2024, Rigshospitalet. Titlen på oplæget var: “Patienter og pårørendes behov i forbindelse med anæstesi – et oplæg om anæstesi til patienter i kræftpakkeforløb samt om pårørendes betydning for patienter der gennemgår anæstesi”.
Læs artiken som en appetizer til læsning eller genlæsning af de 3 artikler som dannede baggrund for oplægget.
Anæstesisygepleje er en vigtig del af operationspatienternes oplevelser og behov igennem deres perioperative forløb. Samtidig er pårørende blevet en mere og mere væsentlig del af patienternes perioperative forløb. Både for sundhedsvæsenet og for den enkelte patient og deres pårørende.
Ambulante forløb er afhængige af, at der er ressourcestærke pårørende, hvilket gør en ”forholden sig til” pårørendes information, rammer og behov yderst relevant og påkrævet. Det er ikke alle patienter der har eller ønsker at have en pårørende med igennem hele eller dele af deres forløb – dette skal være ligeså acceptabelt, som de patienter der har et stort behov for at være sammen med deres pårørende. Det samme gælder de pårørende. Sundhedsvæsenet kan ikke forvente pårørendes deltagelse i forbindelse med diverse samtaler der giver mening for personalet, deltagelse igennem patientens forløb hvor patienten har særlige behov der udfordre personalet, transport og postoperativ pasning – og samtidig slet ikke være imødekommende overfor, at de pårørende er forskellige og har forskellige behov og ressourcer.
Dette kommer vi til at tale meget mere om i det fremtidige sundhedsvæsen, hvilket gør emnet mere relevant end nogensinde.
“Anaesthesiological nursing care – Perception of general anaesthesia in outpatients undergoing cancer diagnostics” (2017)
Artiklen undersøger oplevelsen af generel anæstesi hos ambulante kræftpakkepatienter i diagnostisk udredning. Fire kvalitative interviews med en narrativ tilgang blev gennemført og analyseret og fortolket ud fra en fænomenologisk- hermeneutisk forståelsesramme. Kræftpakkepatienterne foretrækker det ambulante forløb, og udtrykker samme angst for anæstesien som tidligere undersøgte patienter. Derudover fremstår kræftpakkepatienterne særligt sårbare på grund af angsten for en mulig kræftdiagnose. De oplever transition mellem muligt syg og rask samt berøring med menneskets grundlæggende livsvilkår. Pårørendedeltagelse og en følelse af høj sikkerhed, kombineret med nærvær og individuel omsorg fra anæstesisygeplejersken, kan styrke kræftpakkepatienterne igennem forløbet. Studiets patienter er sårbare på grund af transition og deres berøring med menneskets grundlæggende livsvilkår. De har behov for, at anæstesisygeplejersken både favner sikkerhed, individualitet og omsorg.
“Patients’ Perspectives on Relatives in the Perioperative Setting: A Danish Study” (2020)
Artiklen undersøger operationspatienters oplevelse af pårørendedeltagelse igennem det perioperative forløb. Artiklen præsenterer 15 semistrukturerede interviews med operationspatienter, som alle er analyseret ved hjælp af Kvale og Brinkmanns meningskondensering. Operationspatienter oplever ikke at der er målrettet information til dem og deres pårørende om rammer, regler og rettigheder for pårørendedeltagelse igennem det perioperative forløb. Patienterne oplever, at vigtig viden om dem går tabt i transfer mellem personale og hospitaler. Patienterne og de pårørende er ofte de eneste der er tovholder på patientens forløb, behandlinger og aftaler – det gør patienterne usikre, forvirrende og giver en følelse af mangel på kontrol og sammenhæng. Artiklen konkluderer, at en form for ”trialog” mellem patient, pårørende og sundhedspersonale kunne være medvirkende til at skabe sammenhæng og belyse behov ressourcer og muligheder.
“Relative’s experiences on participation in the perioperative setting and in the operating room” (2020)
Artiklen undersøger pårørendes følelser, oplevelser og behov i operationspatientens perioperative forløb. Artiklen præsenterer 15 semistrukturerede interviews med pårørende, som alle er analyseret ved hjælp af Kvale og Brinkmanns meningskondensering. De pårørende har svært ved at finde deres rolle i det perioperative forløb – og især på operationsdagen, hvor de føler sig frustrerede, bange og sårbare. De føler sig usynlige og i vejen for personalet og mangler information der kan være med til at gøre valg, forberedelse og deltagelse behagelig og mulig. I de pårørendes kamp for at støtte patienten så godt som muligt, ligger der en stor risiko for at de selv ender med at bliver syge – især hvis de ikke får hjælp og får italesat deres behov og begrænsninger. Artiklen konkluderer at de pårørende har brug for selvstændig information og for accept og omsorg fra sundhedspersonalet.
Del artiklen:
