I flot sensommervejr blev det 6. Intensive Symposium arrangeret og afholdt af Aalborg Universitetshospital med rekord mange deltagere: 162 fra næsten alle regioner.

Temaet for symposiet var: Kan du din ABCDE? Programmet var struktureret efter samme princip – dog lige med tilføjelse af F for forplejning, G for Grin og H for hjemrejse.

Alle indlæg var spændende og relevante og her er et uddrag fra dagen.

A: Ankomst

– med morgenmad og registrering.

Chefsygeplejersker for Anæstesi og Intensivafdeling Tina Seidelin Rasmussen bød velkommen og selvom temaet måske var lidt stringent, spændte oplæggene fra det instrumentelle til de menneskelige relationer.

B: Breathing

Nyeste anbefalinger indenfor respirator behandling v. afdelingslæge Thomas Lass Klitgaard, Anæstesi og Intensiv afdeling, Aalborg Universitetshospital

Thomas indledte med den historiske rejse fra de første respiratorer ”Rocking bed” og “jernlungerne” som blev opfundet under polio epidemien, til det vi i dag kender som respiratorer.

Oplægget tog udgangspunkt i behandling af ARDS, som er en akut, diffuse, inflammatorisk lungeskade, er en klinisk udfordring, som er svær at diagnosticere i tidlig fase. Der er ingen specifikke biomarkører og viden er baseret på erfaring, da der ikke er meget evidens.

Thomas kom ind på de forskellige modi i respiratorbehandling: tryk eller volumenkontrolleret og her i mellem støtte udgaver. Thomas oplyste, at der ikke er evidens for at den ene er bedre end den anden, men det er vigtig at vælge det, man er tryg ved. Samtidig er der ikke meget ny evidens for de ting, som vi gør i dag, men han havde alligevel nogle vigtige input:

  • PEEP og FiO2 skal ses som to uafhængige muligheder.
  • Lav PEEP kan også være skadelig for alveolerne, da det kan give for store udsving.
  • Der frarådes manuel rekruttering, da man ikke kender trykket og dermed er der risiko for lungeskader.
  • Vi giver ofte patienter hyperoxæmi, hvilket kan give absorptions atelektaser. Den optimale FiO2 er 8-12 kPa.
  • Der er ikke evidens for at NMBA har effekt, derfor er det sidste udvej

Som Thomas nævnte, er der ikke megen ny evidens, men altid godt at få opfrisket viden og anbefalinger.

 

C: Cirkulation

med professor dr.med. Benedict Kjærgaard.

Et indlæg om, at manglende cirkulation forårsager celledød – som i bund og grund altid er dødsårsagen. Og om hvordan mobile CPS: Cardio pulmonal support er med til at sikre cirkulation og dermed hindre celledød. CPS har sin berettigelse ved lukkede koronar kar og hvor hjertestarter ikke virker samt ved store lungeembolier.

Et oplæg der opfordrede til refleksioner og eftertanke omkring hvor langt kan – og skal vi gå for at genoplive patienter.

 

D: Deliriumscreening

– hvorfor er det så svært?

Et masterprojekt af Hanne Mouritsen, intensivsygeplejerske på Neurointensiv Aalborg og et emne som alle intensivafdelinger kan nikke genkendende til.

 

Hanne kom ind på forskellige screenings værktøjer og fremlagde nogle konklusioner fra dataindsamlingen. Bl.a. at det var svært at bruge CAM-ICU og kunne være grænseoverskridende at spørge patienter om f.eks. sten kan flyde. Endvidere at værktøjerne ikke altid var kongruente, f.eks. at CAM ICU var negativ og så havde patienten hallucinationer. Samtidig oplevede sygeplejerskerne, at når de havde screenet patienten positiv, blev der ikke handlet på det.

Hannes budskab var bl.a. at det er vigtigt, at der bliver brugt et screeningsværktøj, som er troværdigt og nemt at tilgå. Endvidere at delirscreeningen er en vigtig del af sygeplejen og at den bliver iværksat tidlig i forløbet så der kan iværksættes de farmakologiske tiltag.

 

 

E: Efterforløbet

Med undertitlen ”sorg” havde sorgrådgiver og intensivsygeplejerskerne Trine Glintved og Rikke Mikkelsen et oplæg om sorg for pårørende. Men også de patienter, som kommer igennem en indlæggelse på intensiv, oplever en sorg.

Sorgprocessen for pårørende og for patienter kan på mange måder være sammenfaldende, men for patienterne kan sorgen være mere kompliceret. Patienten har mistet noget og måske fået et andet selvbillede eller en anden rolle i familien/venner, som omgivelserne har svært ved at se og forstå. Herudover rammes mange patienter af PICS – et meget under diagnosticeret syndrom.

Oplægsholderne fortalte om de forskellige former for reaktioner og at vi som sygeplejerske har en forpligtigelse til at italesætte sorgen, via en anerkendende tilgang og ved at lytte. Rikke argumenterede på baggrund af evidens for at bl.a. kontakten til pårørende efter dødsfald bør være ensrettet og varetages af få personer med en relevant efteruddannelse med henblik på at opspore de pårørende, der er i risiko for at udvikle en forlænget sorgreaktion. Hun har derfor bl.a. udarbejdet en protokol for denne kontakt samt en samtaleguide, som hun bruger i samtalerne med de pårørende efter dødsfald.

Efterforløb-temaet omhandlende også en PEER-støtte til patienterne og deres pårørende. PEER betyder jævnbyrdig, og PEER støtte handler om, at mennesker, der deler samme erfaringer i livet, støtter hinanden. På Intensive afsnit Aalborg har der i 10 år været udført follow up samtaler på patienter, der har været indlagt på intensiv. Denne indsats er nu udvidet med PEER-støtte som omfatter oprettelse af en cafe, hvor tidligere patienter og deres pårørende kan deltage. Cafemøderne afholdes 2 x årligt og har deltagelse af sygeplejersker fra alle intensive afsnit.

Intensiv sygeplejersker Anne Glæmose og ph. D. stud. Ann Louisa Hanifa præsenterede resultaterne af deres undersøgelse af betydningen af peer-støtte for patienter og pårørende.

Undersøgelsesmetoden bestod af observationsstudier samt interviews med pårørende og patienter. Interviewspørgsmålene omfattede cafemødernes opbygning og afholdelse samt generel og specifik identifikation

Der kom mange interessante aspekter frem, bl.a. at deltagerne var glade for, at der var gået lidt tid fra udskrivelsen og at deltagerne var glade for at møde andre der havde oplevet det samme: ”folk omkring mig, kan ikke sætte sig ind i det”, ”man hører at alt er rosenrødt, fordi min mand overlevede, men det er det bare ikke”

Meget spændende projekter.

 

G: Grin ”det kan godt være klogt, selvom det er sjovt”

Sidste indlæg var med foredragsholder Karen Marie Lillelund og hun levede helt op til temaet. Et medrivende og meget sjovt foredrag, men også med budskaber som vi alle kunne tage med derfra.

Karen Marie talte om tillid og for at kunne have det sjovt, skal der være tillid – for hvis den mangler skabes der usikkerhed. Krænkelsesparatheden, som fylder meget i kommunikationen i dag, er med til at aflive tilliden. Vi skal huske, at hvis vi siger noget uheldigt, er det fordi vi ikke ved bedre – og ikke fordi vi vil krænke.

Vi kan også være bange for at have det sjovt, for så tror andre, at vi ikke laver noget. F.eks. dagvagterne vil ikke virke glade og sjove når aftenholdet møder ind – for så tror aftenholdet ikke vi har lavet noget. Men undersøgelser viser, at dem der har det sjovt laver mere og er mindre syge.

Karen Marie præsenterede et nyt begreb i kommunikation: Økologisk overskudsdeling, som dækker over nærvær, mod og humor. Nærvær: gør noget overraskende og dermed skabe nærvær. Mod: gør noget andet og ændr din adfærd og sidst men ikke mindst: brug humor.

 

En rigtig god afslutning på en meget vedkommende og inspirerende dag.