Optimering af Læring og Transfer

Organisatorisk læring spiller en afgørende rolle for videns- og læringsprocesser inden for organisationer (1). Når organisationer vælger at investere ressourcer i medarbejderuddannelse, er det velkendt, at det kan være udfordrende at forankre og anvende den nyerhvervede viden i praksis (2).

Denne artikel udforsker og præsenterer pilotdata, omhandlende organisatorisk læring med fokus på transferteori og dens anvendelse i klinisk praksis på Postoperativ Observations- og Terapi Afsnit (POTA), på Rigshospitalet København. Gennem en analyse af faktorer der påvirker transfer i klinisk praksis, identificeres centrale temaer, herunder blandt andet støttende læringsmiljøer og handlekompetencer. Pilotundersøgelsens resultater peger på behovet for organisatorisk støtte og tidsstyring af læringsaktiviteter, som potentielle tiltag til at fremme transfer af læring og forbedre kvaliteten af sygeplejepraksis.

Indledning:

I processen med at etablere Efteruddannelsen for Opvågningssygeplejersker i Region Hovedstaden, blev der udviklet en organisatorisk plan. Planen indeholdt en kursusbeskrivelse, med teoretiske læringsområder, kompetencemål, krav til skriftlige produkter, undervisningsmateriale, workshops og kliniske læringsaktiviteter, med videre (3). Ved etableringen blev der ligeledes udpeget kursistvejledere fra hver opvågningsafdeling. Da efteruddannelsen for opvågningssygeplejersker er et relativt nyt tilbud, er der begrænset kvalitativ forskning om, hvordan kursisterne oplever organisatoriske forhold omkring transfer af læring. Derfor har dette projekt til formål at identificere centrale temaer, der kan optimere overførslen af læring fra uddannelse til praksis på opvågningen.

Metode og analyse:

Projektet omfattede indsamling af kvalitative data, via semistrukturerede interviews med tre kursister, som havde tilknytning til uddannelsen fra afdelingen.

Gennem litteratur blev flere afgørende faktorer identificeret, der fremmer transfer i anvendelsessituationen (4), og det blev undersøgt om kursisterne oplevede en ændring i deres profession efter uddannelsen. Derudover blev der spurgt ind til om de anvendte de tillærte færdigheder i praksis, og hvilke omstændigheder der kunne påvirke brugen af den opnåede viden i klinikken. Ydermere blev det undersøgt, om kursisterne oplevede en sammenhæng mellem teori på skolen og de obligatoriske kliniske læringsaktiviteter i opvågningen.

Kodning af den indsamlede empiri blev udført ved hjælp af en teoridreven analysestrategi, der involverede 5 faser (5). Fase 1 og 2 bestod udvælgelsen af det teoretiske perspektiv, som havde et organisatorisk kliniknært fokus. Med udgangspunkt i undersøgelsens organisatoriske omdrejningspunkt blev den fokuserede kodning tilpasset i fase 3, ved at inkorporere fire teoretiske transferfaktorer relateret til praksis, kendt som anvendelsessituationen. Empirien blev kategoriseret ud fra de udvalgte teoretiske kategorier i fase 4, og blev derefter fortolket til fire centrale temaer i fase 5 (skema 1).

Resultater:

Fire organisatoriske temaer, som viste sig afgørende for at fremme transfer af læring på egen opvågningsafdeling: klima, vejledning, kliniske læringsaktiviteter og handlekompetence, blev identificeret.

Resultaterne indikerede, at kursisterne havde behov for et støttende læringsmiljø for at fremme transfer af læring. Dette miljø bør understøttes både fagligt og socialt, i anvendelsen af den opnåede viden og kunnen. Uddannelsesforsker Stephen Wlodkowski rammesætter vigtigheden i at etablere et positivt læringsmiljø, der adresserer den lærendes behov for at føle sig værdsat, tilknyttet og autonom (6). Wlodkowski fremstiller fire grundlæggende psykologiske behov, der skal opfyldes for at fremme motivation og læring: Magt, Tilknytning, Værdi og Kompetence. Disse opnås ved at differentiere undervisningen/vejledningen og give støtte og samlet set mener Wlodkowski at et positivt læringsmiljø er afgørende for at fremme motivation, engagement og læring, især i voksenuddannelseskontekster (6).

Kliniske læringsaktiviteter, såsom kompetencekort og kliniske refleksioner, viste sig at spille en central rolle i at forbinde teoretisk viden med klinisk arbejde. Kursisternes refleksion over deres læring i praksis og deres oplevelse af anvendelse af den nyerhvervede viden og færdigheder, var afgørende for at fremme transfer. Kursisterne oplevede at blive fremsynede i deres sygepleje, reagere hurtigere og mere fagligt stærkt, når de havde en kritisk patient.

Eksempelvis sagde Kursist A:

”Man kan forebygge rigtig mange ting med den viden, vi får. En ting er jo, at du både bliver bedre til at handle i situationen, men du bliver også bedre til at se fremad”.

Kursist B fortalte dette:

”Som udgangspunkt synes jeg, at jeg hviler mere i mine faglige handlinger… og dermed også både som kollega og over for patienterne synes jeg, at jeg har meget større og roligere handlingsevne”.

Handlekompetencer har således en betydelig indflydelse på overførslen af læring hos kursisterne på egen opvågningsafdeling. Evnen til at handle professionelt og opnå en positiv indvirkning på deres sygepleje, var afgørende for at fremme transfer af læring.

Vejlederes tilstedeværelse, støtte og planlægning spillede også en afgørende rolle i at etablere sammenhæng mellem teori og praksis. Professor Bjarne Wahlgren beskriver at ved behovet for oversættelse i transferprocessen, sikres en forståelse af læringsindhold og forløb, hvilket en vejleder kan understøtte i praksis. Hvis vejlederen ydermere har kendskab til uddannelsesforløbet, kan transfer fremmes i anvendelsessituationen (7).

Kursist B fortalte her:

”Jeg synes at vejlederen er med til at navigere i alt det her… det kan godt være, at du skal lære en masse, men du er også med som menneske, og der er brug for at tøjle begge dele lige godt”.

Kursist C beskrev:

”Jeg synes i hvert fald, at vores vejleder har været meget tydelige omkring, det er det her, I skal, og det er det her, I skal, så man kan adskille læringsaktiviteterne”.

Adspurgt Kursist A fortalte hun:

”Vi har jo ovenikøbet også rykket lidt rundt på det anbefalede program, fordi det faktisk passede bedre. Så vi har jo gjort det nemmere og bedre for os selv ved at rykke lidt rundt”.

Wahlgren beskriver, at sandsynligheden for at anvende det man lærer på efteruddannelsen, falder jo længere tid der går fra læringssituation til anvendelsessituation (2). Derfor oplevede kursisten hendes læringsforløb mere sammenhængende, og tid, som organisatorisk faktor, har dermed en direkte indflydelse på graden af transfer.

Hvad nu? Fremtidsperspektiver:

Det næste skridt i projektet er at undersøge, om de identificerede organisatoriske temaer er generaliserbare for andre opvågningsafdelinger i Region Hovedstaden, hvor denne efteruddannelse tilbydes. Målet er at inddrage så mange opvågningssygeplejersker som muligt, som deltager, eller har færdiggjort uddannelsen, for at afdække, hvilke organisatoriske forhold der understøtter transfer af læring i klinisk praksis.

Dette har potentiale til at forbedre efteruddannelsen, og hjælpe opvågningsafdelingerne med at tilpasse deres tilgang til uddannelse og kompetenceudvikling, hvilket kan resultere i forbedringer både på individuelt og organisatorisk niveau, samt forbedre kvaliteten af patientbehandlingen.

 

Referencer:

Laursen, E. & Stegeager, N. (2011) Organisatorisk læring og transfer. I: Stegeager, N. & Laursen, E. Organisationer i bevægelse. Læring – udvikling – intervention.

Wahlgren, B. (2013). Transfer i VEU – Tolv faktorer der sikrer at man anvender det man lærer. 1. udgave, Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK), Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Elgaard, S. (2022). Efteruddannelse for Opvågningssygeplejersker, Kursusbeskrivelse: Region Hovedstaden og Center for HR og Uddannelse. Opdateret 21.10.22

Aarkrog, V. & Wahlgren, B. (2012) Transfer. Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag.

Brandi, U. & Sprogøe, J. (2019) Det magiske øjeblik, kvalitativ analyse skridt for skridt. København, Hans Reitzels forlag.

Wlodkowski, R. J. (1998). Enhancing Adult Motivation to Learn. Jossey-Bass. Kapitel 3

Wahlgren, B. (2021). Voksnes Læreprocesser – kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. 1. udgave, 10. oplag. Akademisk Forlag.