FSAIO’s arbejdsgruppe Opvågning syd i Region Syddanmark, stod for et spændende arrangement med et meget relevant emne, der gav stof til eftertanke.
Arrangementet startede med Henrik Christensen fra Gadens stemmer, som fortalte om hvordan en indlæggelse efter en alvorlig arbejdsulykke fik ham ud i et misbrug. Henrik blev udskrevet med et stort forbrug af smertestillende, og da hans egen læge ikke sikrede en udtrapningsplan, og der fortsat var afhængighed, fortsatte Henrik misbruget på samfundets skyggeside.
En meget lærerig beretning om samfundets skyggeside, men også en spændende beretning om at komme ud af misbruget – og om at Henrik nu taler de hjemløses sag.
Anden del af arrangementet var ”en socialsygeplejerske stemme” – en stemme som tilhører sygeplejerske Signe Koba Larsen.
Signe fortalte om hendes arbejde som socialsygeplejerske, hvor det at skadereducere var det primære. Det indebar også at være bindeled og koordinator mellem sekundær sektor og udsatte borgere.
Hun gav os også et indblik i de udsattes udfordringer og at vi, som møder dem i sundhedsvæsenet, skal huske, at de ikke lever et liv eller agerer som gennemsnitsbefolkningen. Hun fortalte også, at de udsatte borgere gerne vil deres sundhed, som alle andre patienter, men at de ofte er meget mistroiske overfor systemet og derfor ikke har tillid til personalet de møder.Derfor opfordrer hun til at være åben, spørge ind, for de er eksperter i deres liv – vi kender det ikke. De udsatte borgere ønsker ikke at skræmme os – de vil gerne hjælpes på deres præmisser, så instrukser og retningslinjer kan ikke altid bruges. Brug det kliniske blik, mød dem der hvor de er – brug din faglighed, men vær også parat til at finde nye måder at udføre sygepleje på.
“For at opnå lighed, må vi som sundhedsfaglige behandle patienterne forskelligt”
Signe Koba opfordrede os til at bruge socialsygeplejerskerne, når vi møder de udsatte borgere. De fleste sygehuse har socialsygeplejersker ansat og de kan bruges både til sparring i forbindelse med behandling, men også til at sikre, at udskrivelsen bliver så optimal som muligt – på den udsatte borgers præmisser.