NOKIAS - Nordisk Kongres for Intensiv- og Aæstesisygeplejersker i Trondheim

NOKIAS blev afholdt fra 14.-16. september med temaet kommunikation. Konferencen blev afholdt på Clarion Congress & Hotel med deltagelse af ca. 900 sygeplejersker, primært fra Norden, og oplægsholdere fra bl.a. Norge, Færøerne og USA. 

Konferencen blev åbnet med en ceremoni i Nidarosdomen, som er Olav den helliges gravkirke, men også kroningskirke og Norges national helligdom. Det var en storslået oplevelse at være i selve katedralen, men også at nyde koret som sang linjer fra de nordiske nationalsange, til toner fra det imponerende orgel. Det hele blev krydret med historien om katedralen og byen. Efterfølgende var der rundvisning i bydelen Bakklandet med brostensbelagte gader og smukke træbygninger. Meget flot og interessant tur med guider – som var sygeplejersker fra Tronheims hospital. 

Vi fra Dråbe-Nyt havde ikke mulighed for at dække alle oplæg, men vi har udvalgt forskellige, som viser noget af bredden fra konferencen. 

Kathleen Vollman, CCN, CNS indledte konferencen med et inspirerende oplæg om, hvordan sygeplejersker får succes med at kommunikere public (i store forsamlinger).  Et meget spændende og lærerigt oplæg, som vi alle helt sikkert kan gøre brug af ved egne præsentationer. Kathleen Vollman er en inspirerende og engageret oplægsholder og visualiserede hendes oplæg ved selv at agere efter det. Hun kom med råd omkring opsætning af slides og antal; påklædning og hvor mange accessoires man bør have på, for at sikre at publikum holder interessen. Der var mange råd og vejledninger og hun sluttede af med at fortælle at kun 7% af budskabet kommer fra slides – 93 % fra påklædning, verbal og nonverbal kommunikation, relation og øjenkontakt.  

Et meget spændende projekt om “learning from excellence”, der arbejdes med dette flere steder i Norge, hvor begrebet er oversat til #Råbra. Oplægsholderen Marianne Nordhov, MD pædiatri, havde oversat begrebet til de øvrige nordiske sprog og på dansk lød forslaget ”skidegodt”. Måske excellent sygepleje ville lyde bedre. Der er allerede hospitaler i Danmark som arbejder med dette – som fx Thoraxanæstesiologisk afdeling på Rigshospitalet. 

Konceptet #Råbra er en slags omvendt utilsigtet hændelse (UTH) og går i korte træk ud på, at fokusere på de ting der er gået godt og lære, hvordan vi kan understøtte mere af dét, ved at dele den gode fortælling. Undersøgelser viser at det fremmer patientsikkerheden og skaber et godt arbejdsmiljø. Har vi udviklet en kultur af negativitet? Vi skal i stedet gå efter en kultur, hvor vi lærer fra alle tilgængelige muligheder, såsom fejl, daglige succeser og excellence. Der er mulighed for at læse mere og se hvordan #råbra er udmøntet i praksis på #råbra samt på: www.Idebanken.org Herudover kan du finde mere inspiration på www.learningfromexcellence.com 

 

Et par indlæg omhandlede organdonation baseret på hjertedødskriteriet. Norge har i nogle år haft hjertedødskriteriet (cDCD: controlled donation after circulatory death), og Torgunn Bø Syversen, CCN, Oslo Universitetshospital gennemgik deres protokol for organdonation ved cDCD.

Det er en anderledes måde at arbejde med organdonation på, hvor der er og har været mange etiske overvejelser i spil. Torgunn gennemgik proceduren i detaljer og oplyste, at indtil nu var det kun muligt at bruge nyrer og lever til donation, men at de indenfor en overskuelig fremtid forventer at lungerne også kan anvendes til organdonation. Meget relevant og aktuelt emne, da Sundhedsstyrelsen i Danmark lige nu har sendt anbefalinger om at udvide brug af organdonation efter cirkulatorisk død i høring. 

 

Der var et lille oplæg fra Freya Strang, om kommunikation med kritisk syge børn. Freya er hospitalsklovn og er involveret i uddannelse og vejledning af alle hospitalsklovne i Norge. Hun fortalte om deres arbejde på de norske hospitaler, om hvordan plejepersonalet bruger hospitalsklovnene og hun viste hvordan men med få hjælpemidler – eksempelvis en klovnenæse og ændret vejrtrækning, kan aflede og skabe kontakt med børn på hospitalerne. 

Ana Carla Shippert fortalte om re-traumatisering af torturofre – det var virkelig en øjenåbner. Hvordan alle de ting vi udsætter patienterne for, eksempelvis i forbindelse med operation, som kan genopfriske det traume torturofre har oplevet – for eksempel ventetiden, vores påklædning, kontroltabet, lugte, lys og lyde.

 

Der var festmiddag om aftenen d. 14.9, hvor ca. 700 var samlet til social networking, fest og dans. 

Der var også præmieoverrækkelse til den bedste poster, som blev vundet af:

Kirsten V. Pedersen, Camilla Bekker, Ann-Kirstine Hansen og Anne Mette Hansen fra Sjællands Universitetshospital med posteren der præsenterede deres projekt om intensivpatienters oplevelse af at være i NIV-behandling. Stort tillykke til dem.

 

 

 

På konferencens 2. dag, var der et par indlæg omkring jobtilfredshed og det at bruge ens egen styrke, til at håndtere presset på sygeplejen. Kaja Flatøy, RNE har skrevet flere artikler om emnet og har også en bog på vej.

Hendes hovedbudskab var, at du selv kan ændre den opfattelse du har af det ydre pres du oplever, og Kaja præsenterede forskellige ideer og metoder, til at møde negativitet og dårlig stemning på arbejdet. 

 

 

I tråd med forrige, sluttede Dr. Lisa Vivoll Straume konferencen af med oplæg om positiv psykologi – med en model for hvordan man kan tilpasse ens styrker til de udfordringer man møder. Det gælder ifølge hende om, at man finder ud af hvad der giver dig energi og hvad der dræner din energi og så tilpasse dit job derefter.

 

I de 2 dage konferencen varede, var der også nogle mere personlige indlæg. Der var et indlæg fra en anæstesiolog, som havde været involveret i traumepatienter, som viste sig at være nær familie med kolleger. Han efterlyste mere struktureret defusing og debreefing, som det allerede er implementeret præhospitalt.  

En intensivsygeplejerske havde et oplæg om at være intensiv sygeplejerske i en krigszone. En medrivende og meget rørende beretning. 

Endvidere var der et oplæg fra en Flight Nurse i arktiske egne: Anders Sigerstad, RNA. Meget spændende oplæg om de vejrlige udfordringer, men også om kommunikationsudfordringerne da der i forbindelse med redninger er mange faggrupper involveret: meteorologer, mekaniker, lufthavnspersonale osv. Anders fortalte også om deres brug af PDSA-cirklen (Plan, Do, Study, Act) på vej til patienterne – et redskab de brugte for at være på forkant med eventuelle forværringer i patientens tilstand samt være forberedt på forsinkelser. 

 

 Artiklen er skrevet af faglige redaktører Louise Linding og Gitte Høj, PEEPtalk