Et par spændende og udbytterige dage og redaktionen fra Dråbe-Nyt vil her give et kort resume fra de oplægsholdere vi havde mulighed for at overvære.
Er du medlem af FSAIO har du mulighed for at se de enkelte oplægholderes præsentationer på FSAIO ’s hjemmeside.
Der var endvidere god tilslutning til generalforsamling for FSAIO og Dråbe-Nyt – bl.a. med dialog om fremtiden for det fremadrettede arbejde i de to bestyrelser. Aftenarrangementet med middag kl. 19.30 gav god mulighed for socialt samvær og networking på tværs af landet.
21. Marts:
Den forgiftede patient fra A-Z – fra præhospital til intensiv – overlæge Søren Bøgevig, Klinisk farmakologiske afdeling Bispebjerg Hospital
Et spændende og klinisk orienteret oplæg om den forgiftede patient. Søren opfordrede til at modtage patient på samme måde som traumepatienter med brug af ABCDE. Patienterne kan f.eks. i løbet af minutter få livstruende temperatur forhøjelser. Endvidere opfordrede han til, at vi betragtede hver forgiftningspatient som unik og behandlingen derfor også er unik! Find toksinet og brug giftlinien tlf. 82121212.
Syre-base Brush up – uddannelses ansvarlig overlæge Jacob Kuhn, Anæstesi, Sygehus Sønderjylland.
Jacob Kuhn gennemgik syre/base som altid er relevant og godt at få mulighed for at få et brush-up på. Der var en del cases og oplægget sluttede af med en Kahoot, – hvor vindermentaliteten kom frem i alle og der blev kæmpet om førstepladsen.
PONV – DASAIM: opdateret vejledning i forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning – overlæge MD, Ph.d. Jens Åge Kølsen Pedersen, Aarhus Universitets Hospital.
Med udgangspunkt i vejledningen blev vi bl.a. præsenteret for patientspecifikke og anæstesirelaterede risikofaktorer for udvikling af PONV. Desuden blev der sat fokus på multimodal forebyggelse af PONV med flerstof behandling. PONV forlænger opholdet på opvågningen, øger risikoen for komplikationer og kan medføre indlæggelser. Undersøgelser viser, at patienterne frygter kvalme mere end smerter. Et keypoint var, at hvis et præparat ikke virker, så brug et andet antiemetika og dermed påvirke andre receptorer.
Medicinske / Ikke medicinske beslutningsfaktorer i forhold til genoplivning – Professor, specialansvarlig overlæge Ph.d. Søren Mikkelsen, OUH Præhospitalt forskningsenhed, Akutlægebilsorganisationen i Danmark.
Europæiske, amerikanske og danske ”regler” for afslutning af behandling efter hjertestop blev præsenteret. Der blev sat fokus på de forskellige dilemmaer som lægerne præhospitalt står i. F.eks. hvorvidt de rigtige patienter søges genoplivet eller at så mange som muligt søges genoplivet. Et andet eksempel var også enkeltmandsbeslutninger versus konference med andre. Ingen tvivl om at, flere involveret giver bedre beslutninger. Mange etiske dilemmaer og overvejelser: Redde liv uanset prisen? Påbegynde behandling som åbenlyst er uden gavn for denne patient for at gøre noget godt for ”den næste” patient- Organdonation? Et oplæg som satte mange tanker i gang.
22. marts:
Der var parallelle oplæg og således havde deltagerne mulighed for at vælge emne efter interesse.
Abdominal katastrofe – AHA projektet – Professor Nicolai Bang Foss, Hvidovre hospital
AHA (Acute high risk abdominal surgery) projektet blev etableret da undersøgelser viser, at der er høj mortalitet på denne gruppe af patienter. Patienterne er ofte ældre, og deres akutte operation bliver ofte udsat pga. vægring ved at aflyse elektive operationer. Herudover viste samme undersøgelser at smertebehandling/medicinske behandling ikke er optimal. Derfor blev der i projektet sat fokus på hele forløbet incl. perioperativt med mobilisering, ernæring og rehabilitering.
Projektet gik kort fortalt ud på, i lighed med traume patienter, at have fokus på at få fastlagt en protokol for behandling af disse patienter bl.a. med opstart af antibiotika, CT med kontrast, SPT/GDT (optimere slagvolumen), opvågning på intermediær evt. Intensivt afsnit. Projektet har vist markant fald (43%) i mortaliteten.
Implementering af Goal directed therapi (relateret til AHA projektet) – Intensiv sygeplejespecialist og post doc Mette Baumgarten, Hvidovre Hospital.
Afhandlingen var opdelt i 2, hvor formålet i første del var at beskrive nuværende praksis for
Samtidig infusion af Ringer Acetat/Lactat med andre lægemidler – farmaceut Hilde Ormestad, Aarhus Universitets hospital
Med baggrund i en artikel fra Ugeskriftet.dk: 24. juni 2019 blev der sat fokus på udfordringerne ved Ringer Acetat og lægemidler i Y-site. Der er kun udført få undersøgelser vedr. forligelighed med Ringer Acetat og et at de lægemidler hvor der er uforligelighed er Piperacillin/tazobactam. Hilde Ormestad opfordrede til at bruge de nationale IV vejledninger – her er bl.a. informationer om forligelighed, y-site definitioner m.v. Hilde opfodrede til også at bruge HRM (Hospitalsapoteket Region Midtjylland) for spørgsmål omkring lægemidler.
S-Ketamin som supplement til Generel Anæstesi ved opioidtolerance – Afdelingslæge Anette Bro Christensen, Regionshospital Viborg
Her fik vi først en kort gennemgang af fysiologien omkring kroniske smerter – om transduktion, transmission, modulation og perception, og hvor i disse processer forskellige præparater og administrationsveje har effekt. Herefter gennemgik Anette Bro Christensen sit projekt, hvor man med stor succes har anvendt S-ketamin hos patienter med en forventelig vanskelig postoperativ smerteproblematik og/eller stort præoperativt opioidforbrug. Man gav patienterne en bolus ved kirurgistart og herefter vedligeholdelsesdosis som fortsatte (i lavere dosis) helt til stamafdelingen.
Kompetencekort for erfarne sygeplejersker – Anæstesisygeplejerske Trine Nørgaard Nielsen og Eibritt Mahawat, Gødstrup
Der er meget fokus på udvikling af kompetencer hos nyuddannede sygeplejersker, men ikke så meget på recertificering af de erfarne sygeplejersker. På Gødstrup erfarede man, at der var en kultur, hvor der ikke blev snakket/diskuteret fagligt. Dette kunne skyldes, at der manglede systematisk vedligeholdelse af kompetencer, som kan have negativ indflydelse på patientsikkerheden og øget antal af utilsigtede hændelser. På den baggrund blev der nedsat en styregruppe, som sammen med superbrugere og ressourcepersoner udviklede kompetencekort på kritiske situationer og højrisiko udstyr. For at sikre fokus på gennemførelse af kompetencekortene, blev der arbejdet med årshjul og kontrolskema for gennemførte kompetencekort. Resultatet er øget faglige kompetencer, glæde og nysgerrighed blandt personalegruppen åbenhed for faglig snak/diskussioner og mere fokus på patientsikkerheden.
Tankernes kraft og placeboeffekten – Professor Lene Vase, Psykologisk institut Aarhus Universitet
Et tankevækkende oplæg omkring tankernes kraft og placeboeffekten. Lene Vase præsenterede flere resultater af placeboeffekt og præsenterede resultater fra studier som viste, at negative informationer om en behandling er i stand til helt at blokere effekten af en ellers veldokumenteret smertelindrende behandling. Herudover at der kan opstå et dilemma, idet behandleren på den ene side må informere patienten om behandlingens fordele og ulemper, jf. det informerede samtykke, og på den anden side har et etisk ansvar i forhold til at mindske patientens lidelse. Nye undersøgelser indikerer at hvis de positive behandlingseffekter fremhæves, og dermed optimere patientens forventninger, kan antallet af bivirkninger reduceres. Sådanne metoder lever op til det etiske krav om informeret samtykke.
Covid opdatering – hvor vi er henne og hvordan behandler vi i Danmark – Overlæge Ronnie Thermann Reitz Plovsing, Intensiv Hvidovre Hospital.
En retrospektiv gennemgang af Covid bølgerne vi har været igennem. Interessant at der fx i februar 2020 blev offentliggjort, at der var foretaget 64 PCR test på en måned. I 2022 var der 120 pr. minut. I alt er der udført 65.000.000 PCR test – svarende til en omkostning på 13. mia. kr.
Udover facts om bølger, smittede osv. fik vi indsigt i de studier der blev sat i værk under pandemien og som blev lagt til grund for behandlingen. Endvidere at der fortsat er studier i gang med henblik på at optimere behandling ved en evt. 5.-6 bølge. Meget spændende at få opdatering på Covid behandlingen og at se det i et retrospektivt perspektiv – med tanke på, at vi “alle” har været en del af det.
Del artiklen:
Gå på opdagelse i relaterede artikler
