Anne Sophie Ågård er Klinisk sygeplejespecialist, ph.d., ekstern lektor, Intensiv, Aarhus Universitetshospital

 

Indledning

I danske intensivafdelinger for voksne patienter diskuteres det jævnligt, om pårørende kan overvære hjertestopbehandling, og der henvises ofte til ældre forskning fra udenlandske traumestuer. Der findes dog også forskning om emnet fra intensivområdet, som sammen med litteratur fra skade-/traumestuer netop er blevet sammenfattet i en systematisk litteraturgennemgang – på dansk

Opsummering af resultater

Litteraturgennemgangen har inkluderet studier om hhv. patienters, pårørendes og sundhedsprofessionelles indstilling til pårørendes tilstedeværelse ved hjertestop (PTHS). Intensivafdelinger og skade-/traumestuer er selvsagt forskellige på flere måder, men i litteraturgennemgangen er der overordnet fundet parallelle opfattelser på tværs af de to kliniske områder. I artiklen sammenfattes resultaterne sådan:

  • Der blev ikke fundet studier om intensivpatienters indstilling. Undersøgelser fra skade-traume-området i flere lande viste, at hovedparten af de adspurgte patienter ønskede PTHS. En mindre del foretrak, at pårørende ikke får mulighed for PTHS – ofte af hensyn til den pårørende selv.
  • Pårørende fra intensivafdelinger og skade-/traumestuer i flere lande så ud til at ønske at have mulighed for PTHS – hvad enten de vælger at benytte sig af det eller ej. Nogle pårørende mente det var deres ret at være til stede.
  • Studier fra flere lande af sundhedsprofessionelles indstilling viste stor variation – fra dyb skepsis til en meget positiv holdning. De sundhedsprofessionelles indstilling kan være påvirket af f.eks. normering, afdelingens indretning, personalets uddannelse, erfaringer med PTHS samt samfundsmæssig og kulturel kontekst.

Diskussion

En af artiklens hovedpointer er, at hjertestopbehandling udspiller sig i et spændingsfelt mellem livreddende og livsafsluttende behandling og dermed i et spænd mellem en medicinsk-teknologisk og en humanistisk logik. Ved hjertestop er der noget ganske særligt på spil, som rækker ud over eksempelvis praktiske overvejelser omkring behandlingen. Hvis pårørende udelukkes fra muligheden for at følge en nærtstående i dødsøjeblikket, reducerer vi måske dødens betydning som en unik menneskelig begivenhed til blot at være en klinisk hændelse. På den baggrund kan man spørge, om hjertestop er så betydningsfuld en hændelse, at PTHS altid bør være en mulighed? Alle patienter har naturligvis krav på den højeste kvalitet og sikkerhed i behandlingen. I forbindelse med hjertestop kan det dog med henvisning til både patienters og pårørendes indstilling, sådan som den er beskrevet i litteraturen, diskuteres, om den højeste kvalitet ikke også indbefatter muligheden for PTHS.

Perspektiver

Hvordan kan vi komme videre? Det anbefales fra mange sider, at man i hvert enkelt land udarbejder lokale retningslinjer for PTHS baseret på forudgående tværfaglige diskussioner om bl.a. faglige, etiske, logistiske og lovgivningsmæssige spørgsmål. Der er også publiceret flere studier om implementering af tilbud om PTHS. For den enkelte sundhedsprofessionelle kan lokale faglige retningslinjer understøttet af undervisning formentlig være en støtte.

Pårørendes tilstedeværelse ved hjertestop rejser mange væsentlige spørgsmål, der gennem faglige drøftelser kan bidrage til at fremme familiefokuseret pleje og behandling i intensivafdeling og sikre, at sundhedsprofessionelle uddannes i og udøver deres praksis i overensstemmelse med den eksisterende evidens.  

Læs hele artiklen

Pårørende på patientstuen ved hjertestop? Et scoping-review af evidensen fra intensivafdelinger for voksne. Nordisk Sygeplejeforskning nr. 1 / 2021 (vol. 11), s. 68-85.

Link (betaling eller via bibliotek): https://www.idunn.no/nsf/2021/01/paaroerende_paa_patientstuen_ved_hjertestop