Hjem » Opvågning » Sygepleje til pårørende sker ud fra patienternes ønsker
23. september 2020
Sygepleje til pårørende sker ud fra patienternes ønsker
Skrevet af: Dorthe Choi Lisby, sygeplejerske 1997, SD 2014 og Hanne Irene Jensen, Sygeplejerske 1985, Intensivsygeplejerske, SD, cand.scient.san., ph.d. begge ansat på Anæstesiologisk afdeling Vejle/Kolding, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet.
I en tidligere undersøgelse svarede tre ud af fire rygopererede patienter, at de ikke havde et ønske om at have pårørende hos sig i opvågningsforløbet. På baggrund af disse resultater fremkom spørgsmålene: Hvordan sikrer vi, at patienternes ønsker om ikke-tilstedeværelse af pårørende kan blive tilgodeset? Og hvordan kan vi samtidig yde god sygepleje til pårørende med andre behov?
Spørgsmålene blev belyst via svar fra mere end 100 rygopererede patienter som deltog i en spørgeskemaundersøgelse. Bliv klogere på de spændende resultater i Fag & Forskning, hvor der også lægges op til debat om:
I hvilken grad patienter og pårørende inddrages?
Hvordan man kan yde sygepleje til de pårørende uden at gå på kompromis med patienternes ønsker?
Hvordan det sikres, at de pårørende ved, hvad de har mulighed for i relation til postoperativ information om patienten?