Indsendt af FSAIO´s bestyrelse.

FSAIO er et sygeplejefagligt selskab for anæstesi-, intensiv- og opvågningssygeplejersker fra hele landet. 

De udfordringer for sundhedsvæsenet, som corona virussen har medført, har ramt forskelligt i landet og derfor sidder sygeplejerskerne tilbage med meget forskellige oplevelser. Vi har spurgt medlemmer rundt omkring i landet og i det følgende kan du læse en opsummering af de forskellige udsagn. 

Politikerne har i årevis skreget efter, at sundhedssystemet skulle være mere omstillingsparat. 

Nu har vi vist, at det kan lade sig gøre – for at tilgodese et samfundsmæssigt behov i en spidsbelastning. 

Vi har lært, at der på afdelingsniveau kan opbygges intensiv kapacitet med udvidelse af sengeantal, personale og omdefinering af lokaler. De store tanker er tænkt på afdelingsniveau af ledere med faglig baggrund. 

Med denne epidemi, som ingen havde forudset, blev landets hospitaler omdannet og omorganiseret med nye intensiv afsnit i løbet af en uge for at være parate til et massivt indryk af COVID–19 patienter.  

Dog er en intensiv seng uden kvalificeret personale, bare en seng, så også her skulle der tænkes kreativt. 

Afdelingsledelserne var fokuserede, og etablerede på kort tid et lynkursus i intensiv sygepleje med efterfølgende følgevagter for sygeplejersker fra beslægtede specialer.
Omstillingen har trukket store veksler på alle faggrupper, men især intensiv-, anæstesi-, dagkirurgiske – og opvågningssygeplejersker har været i front: En ny sygdom, nye behandlinger, nye og skiftende vagtplaner, værnemidler og snakken om mangel på samme. Nye kolleger, nyt speciale og med det – nye kompetencer. Mange har følt sig som novicer trods specialuddannelser. 

For mange har bekymringen for privatlivet og børn, som skulle nødpasses, fyldt meget. Det har været svært at få hverdagen til at hænge sammen. Angsten for at bringe smitte hjem eller til hospitalet har været en følgesvend. 

Nogle steder har man bibeholdt beredskabet, og anvender fortsat, anæstesi- og opvågningssygeplejersker på intensivafdelinger, og det kan jo undre, når antallet af indlagte COVID-19 patienter falder, og man samtidig åbner for den elektive aktivitet på operationsgangene. 

Kapacitetsudvidelsen kan holde i en spidsbelastning, men vi kan ikke blive ved med at arbejde under sådanne forhold. En utilsigtet virkning af den fleksibilitet, vi har udvist – frivilligt eller ufrivilligt – kan blive, at det fremadrettet kan blive svært at rekruttere sygeplejersker til vores specialer, og det har vi som samfund ikke råd til! 

Fra mange steder lyder stor ros til afdelingsledelserne for det høje informationsniveau og til hospitalsledelser for at invitere personale til dialog om erfaringer, iagttagelser og gode ideer, så vi er bedre rustet til den nære fremtid. 

I skrivende stund håber FSAIO dog på en mindre 2. bølge, så sygeplejerskerne kan få deres planlagte og velfortjente ferie, for sommeren nærmer sig med hastige skridt.                    

Du kan se mere om FSAIO´s bestyrelse HER.