Præoperativ identifikation af patienter med øget smerterisiko

Af Mia Engstrøm Søndergaard Falk, Anæstesisygeplejerske

Artiklen er udarbejdet på baggrund af forfatterens afsluttende opgave i forbindelse med specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje.

Baggrund for artiklen

Postoperative smerter er et velkendt problem i kirurgiske patientforløb (1). I Danmark blev der i 2024 udført 439.072 operationer i generel anæstesi (2), og litteraturen viser, at postoperative smerter forekommer hos omkring 75 % af opererede patienter, hvoraf halvdelen oplever moderate til svære postoperative smerter (3). Utilstrækkelig postoperativ smertelindring kan påvirke mobilisering, respiration, restitution og risiko for komplikationer og kan hos nogle patienter medvirke til længerevarende smerteproblematikker (3,4).

Postoperative smerter kan samtidig øge behovet for analgetika og dermed risikoen for bivirkninger som kvalme, svimmelhed, sedation og respirationspåvirkning, særligt ved opioidbehandling (5). En tidlig vurdering af risiko for postoperative smerter er derfor central, hvis behandlingen skal være både effektiv og patientsikker.

Smerte er en subjektiv oplevelse, der påvirkes af biologiske, psykologiske og sociale faktorer (6). Patienter med samme kirurgiske indgreb kan derfor have forskellige smerteforløb, blandt andet afhængigt af tidligere erfaringer, angst, katastrofetænkning og depression (7).

Hvis disse forhold ikke identificeres før operationen, kan patienter med forhøjet risiko for postoperative smerter modtage en standardiseret smertebehandling, som ikke nødvendigvis matcher deres behov (8). Samtidig kan mere subjektive risikofaktorer lettere overses end f.eks. fast opioidbehandling, substitutionsbehandling eller særligt smertefuld kirurgi.

Det præanæstesiologiske tilsyn danner grundlag for planlægning af anæstesiforløbet og den perioperative smertebehandling (9), men i den kliniske hverdag er det ikke givet, at alle patienter med øget risiko for postoperative smerter identificeres. Den præoperative fase på operationsstuen er kort og præget af mange samtidige opgaver, og anæstesisygeplejersken skal derfor kunne genkende relevante risikofaktorer uden at forlænge modtagelsen unødigt.

Den centrale kliniske udfordring er derfor, hvordan anæstesisygeplejersken i den præoperative fase kan identificere patienter med øget risiko for akutte postoperative smerter. Det kræver en praksisnær tilgang, hvor patientens oplysninger, kliniske observationer og eksisterende journaldata samles i en enkel og systematisk risikovurdering.

Formål

Formål er at undersøge, hvilke patientrapporterede oplysninger, psykologiske forhold og kliniske observationer der kan skærpe anæstesisygeplejerskens præoperative opmærksomhed på patienter med øget risiko for akutte postoperative smerter. Fokus er ikke alene, om risikopatienter kan identificeres, men hvordan få udvalgte oplysninger kan samles til en enkel og praksisnær risikovurdering i den korte kontakt på operationsstuen.

Metode

Artiklen er baseret på en litteraturbaseret analyse af præoperativ identifikation af patienter med øget risiko for akutte postoperative smerter. Litteratursøgningen blev gennemført ultimo marts og primo april 2026 og omfattede indledende fritekstsøgninger i Google og Google Scholar samt tre fokuserede bloksøgninger i PubMed. PICO-modellen blev anvendt til at afgrænse søgningen til voksne elektive kirurgiske patienter i generel anæstesi, identifikation af præoperative risikofaktorer og postoperative smerter som outcome. Centrale søgeord var blandt andet postoperative pain, pain prediction, risk factors, venous cannulation pain og perioperative analgesia, kombineret med den boolske operator AND. Litteratur blev inkluderet, når den omhandlede præoperativ identifikation af patienter med øget risiko for akutte postoperative smerter og havde relevans for anæstesisygeplejerskens kliniske praksis. Litteratur med hovedfokus på tekniske metoder, laboratorieanalyser eller udstyr, som ikke umiddelbart kan anvendes i den præoperative modtagelse, blev fravalgt.

De tre artikler blev valgt, fordi de tilsammen belyser individuelle prædiktionsmetoder, en praksisnær klinisk observation ved anlæggelse af perifert venekateter (PVK) og et bredere klinisk overblik over højrisikopatienter (10-12). Den komparative analyse blev gennemført ved at sammenholde beskrevne risikofaktorer, klinisk anvendelighed og relevans for den korte præoperative kontakt på operationsstuen.

Resultater

Resultaterne viser, at risikoen for postoperative smerter ikke kan forklares ud fra én enkelt faktor. På tværs af litteraturen fremstår risikoen som et samspil mellem patientrapporterede oplysninger, psykologiske forhold, kliniske observationer og kirurgiske faktorer (10-12).

Et gennemgående fund er, at patientens egne oplysninger er centrale. Flere af de forhold, der beskrives som risikofaktorer, kan ikke nødvendigvis aflæses i journalen eller ud fra kirurgitypen alene. Det kræver, at patienten enten har oplyst dem tidligere i forløbet, eller at anæstesisygeplejersken spørger målrettet ind til dem i den præoperative kontakt. Det gælder f.eks. forventning om smerte, bekymring, søvnkvalitet og tidligere erfaringer med smertebehandling.

Mogianos m.fl. viser, at flere psykologiske og patientrapporterede faktorer er forbundet med postoperative smerter (10). Angst fremstår som en mere gennemgående faktor end depression, mens katastrofetanker, forventet smerte, dårlig søvnkvalitet, emotionel belastning, frygt for smerte og lav tro på egen evne til at håndtere smerte også beskrives som relevante risikofaktorer. Reviewet peger samtidig på, at kombinationer af flere faktorer giver en stærkere forudsigelse end enkeltstående oplysninger. Det er væsentligt i klinisk praksis, fordi det understøtter, at anæstesisygeplejersken ikke bør basere vurderingen på én enkelt indikator, men i stedet samle flere små oplysninger til et samlet billede af patientens risiko.

Særligt angst og forventet smerte er forhold, der kan være relevante i den korte præoperative samtale. En patient, der udtrykker stor bekymring for postoperative smerter, eller som tidligere har haft svære postoperative smerter, kan have behov for øget opmærksomhed (10). Det samme gælder patienter, der har sovet dårligt før operationen, eller som beskriver manglende tillid til, at postoperative smerter kan håndteres (10). Disse oplysninger kræver ikke avanceret udstyr, men forudsætter, at anæstesisygeplejersken kender deres betydning og spørger på en måde, der kan rummes i den kliniske arbejdsgang.

Persson m.fl. undersøger, om smerte ved anlæggelse af PVK kan anvendes som indikator for øget risiko for postoperative smerter (11). Studiet viser, at patienter med højere smertereaktion ved PVK-anlæggelse rapporterede højere grad af postoperative smerter. Fundet er praksisnært, fordi PVK-anlæggelse allerede indgår som en rutineprocedure i mange anæstesiforløb. Observationen kræver derfor ikke nødvendigvis en ny procedure, men en øget faglig opmærksomhed på patientens reaktion. Hvis patienten reagerer med uforholdsmæssigt stærk smerte, uro eller bekymring ved PVK-anlæggelse, kan det give anledning til at spørge nærmere ind til tidligere smerteerfaringer, nuværende smerter eller forventninger til det postoperative forløb. Omvendt må en lav smertereaktion ikke føre til, at andre risikofaktorer overses.

Når smerte ved PVK-anlæggelse blev vurderet sammen med andre faktorer som køn, præoperative smerter og psykologiske forhold, mistede den dog sin selvstændige betydning (11). Smerte ved PVK-anlæggelse kan derfor ikke stå alene som screeningsredskab, men kan fungere som en supplerende klinisk observation i den samlede vurdering.

Beloeil m.fl. udvider perspektivet ved at koble patientens præoperative smerter, opioidforbrug, tidligere smerteforløb, angst, depression og katastrofetanker med forhold ved selve indgrebet (12). Kirurgisk kompleksitet og fysiologiske mekanismer som sensibilisering og opioidinduceret hyperalgesi kan påvirke smerteresponsen og gøre standardbehandling utilstrækkelig. I den præoperative vurdering peger dette på behovet for at se patientens oplysninger i sammenhæng med den planlagte kirurgi og den forventede belastning af smertebehandlingen.

Beloeil m.fl. beskriver desuden et eksempel på en præoperativ risikoscore, hvor vedvarende smerter vurderet med numerisk rangskala (NRS) > 3 indgår sammen med præoperativt opioidforbrug og alder. Se boks 1.

Boks 2

I praksis kan anæstesisygeplejersken kort afklare centrale risikofaktorer ved at spørge:

• Har du smerter i dag?
• Har du tidligere haft mange smerter efter operation?
• Tager du fast smertestillende medicin?
• Er du særligt bekymret for smerter efter operationen?

Implikationer for praksis

Fundene peger på, at præoperativ risikovurdering bør indgå som en naturlig del af patientsikkerheden og planlægningen af det perioperative forløb. Vurderingen bør systematiseres, så patienter med øget risiko for postoperative smerter identificeres tidligt. Et enkelt scoreredskab eller få faste spørgsmål kan samle relevante oplysninger.

En fælles systematik er særlig vigtig for mindre erfarne anæstesisygeplejersker, fordi vurderinger, der primært bygger på individuel erfaring, kan skabe variation i, hvilke patienter der identificeres som risikopatienter. Fokus på centrale risikofaktorer kan understøtte en mere ensartet praksis og gøre det lettere at begrunde valg af analgetisk strategi, behov for særlig opmærksomhed i opvågningen eller inddragelse af anæstesilægen i planlægningen.

Spørgsmålene (se boks 2) kan give væsentlig information uden at forlænge modtagelsen unødigt. Smertereaktion ved PVK-anlæggelse kan desuden indgå som en supplerende indikator på smertefølsomhed. Når disse oplysninger kombineres med observationer og journaldata, bliver det muligt at identificere patienter med behov for en mere målrettet smerteplan.

Et centralt dilemma er, at den præoperative fase på operationsstuen ofte er kort, mens vurdering af smerter kræver opmærksomhed på både kliniske og subjektive oplysninger. Derfor er der behov for at balancere effektivitet, patientsikkerhed og individuel vurdering. Korte spørgsmål, kliniske observationer og præanæstesiologiske oplysninger kan kombineres uden at øge kompleksiteten unødigt, hvis de indgår i en fælles systematik.

I lokal praksis kan det være relevant at sikre, at centrale risikofaktorer fremgår tydeligt af det præanæstesiologiske materiale og er tilgængelige ved patientens ankomst. Det kan gøre det lettere at planlægge en mere målrettet perioperativ smertebehandling.

En kort, systematisk præoperativ risikovurdering med fokus på aktuelle smerter, tidligere smerteforløb, opioidforbrug, bekymring og forventet smerte kan understøtte tidligere identifikation af patienter med øget risiko for postoperative smerter.

Referencer

1. Joshi GP, Ogunnaike BO. Consequences of inadequate postoperative pain relief and chronic persistent postoperative pain. Anesthesiol Clin North Am. 2005;23(1):21-36. https://doi.org/10.1016/j.atc.2004.11.013
2. Dansk Anæstesi Database. Årsrapport 2024. Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut; 2024. Tilgængelig fra: https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-anaestesi-database-dad/nyheder-fra-dansk-anaestesi-database/aarsrapport-2024-fra-dansk-anaestesi-database/
3. Lunn TH, Dahl JB, Mathiesen O. Postoperative smerter. I: Smerter. København: FADL’s Forlag; 2019. s. 184-209.
4. Chen Q, Chen E, Qian X. A narrative review on perioperative pain management strategies in enhanced recovery pathways: the past, present and future. J Clin Med. 2021;10(12):2568. https://doi.org/10.3390/jcm10122568
5. Werner MU, Andersen T. Farmakologi 5: behandling af bivirkninger. I: Smerter. 4. udg. København: FADL’s Forlag; 2019. s. 567-568.
6. Raja SN, Carr DB, Cohen M, Finnerup NB, Flor H, Gibson S, et al. The revised International Association for the Study of Pain definition of pain: concepts, challenges, and compromises. Pain. 2020;161(9):1976-1982. https://doi.org/10.1097/j.pain.0000000000001939
7. La Cour P. Smertepsykologi. I: Smerter. København: FADL’s Forlag; 2019. s. 115-126.
8. Blichfeldt-Eckhardt MR, Jensen JM, Møller JF. Behandling af postoperative smerter. Ugeskr Læger. 2017;168(20):1-4. Tilgængelig fra: https://ugeskriftet.dk/videnskab/behandling-af-postoperative-smerter
9. Rosenstock CV. Præoperativ vurdering. I: Anæstesi. København: FADL’s Forlag; 2020. s. 13-22.
10. Mogianos M, Åkeson J, Persson J. Systematic review of methods for individual prediction of postoperative pain. Pain Res Manag. 2025;2025:1331412. https://doi.org/10.1155/prm/1331412
11. Persson J, Mogianos M, Brix-Christensen V, Børglum J, Gögenur I, Aasvang E. Venous cannulation pain as a marker of postoperative pain vulnerability: a pre-specified secondary analysis of a randomized controlled trial. J Pain Med. 2024;16(2):00058. https://doi.org/10.3390/jpm16010058
12. Beloeil H, Joshi G, Lavand’homme P, et al. Perioperative analgesia in high-risk patients: what clinicians and researchers must know? Narrative review. Anaesth Crit Care Pain Med. 2026;45(3):101644. https://doi.org/10.1016/j.accpm.2025.101644