Landet rundt - Aalborg Universitetshospital

PEEPtalk har holdt redaktionsmøde på det nye Aalborg Universitetshospital i Hospitalsbyen.

Det er tydeligt, at de gennemtænkte rammer er skabt med fokus på sammenhængende patientforløb, høj faglig kvalitet, æstetik, trivsel og tværfagligt samarbejde. Hospitalsbyen samler behandling, forskning og uddannelse i moderne faciliteter, hvor både patienter, pårørende og medarbejdere er tænkt ind i detaljerne.

Under besøget mødtes vi med sygeplejersker fra anæstesi-, intensiv- og opvågningsområdet, som delte erfaringer og refleksioner fra arbejdet i de nye rammer. Vi fik indblik i både organiseringen af de kliniske områder og de faglige udviklingsprojekter, der optager afdelingerne netop nu – fra patientforløb og kompetenceudvikling til kulturforandring, simulationstræning og patientsikkerhed.

I artiklen kan du læse om de nye rammer samt uddrag af vores samtale med nogle af de engagerede fagpersoner, der arbejder for at omsætte visionerne til praksis.

Artiklen vil senere blive opdateret med bidrag fra opvågningen.

Fra medinddragelse til fælles manifest – en fælles ramme for kulturarbejdet på intensiv

Da intensivområdet skulle flytte til Hospitalsbyen, opstod en mulighed for at arbejde målrettet med både fælles rammer, arbejdsgange og kultur. Gennem medarbejderinddragelse, tværgående arbejdsgrupper og et fælles manifest blev kulturarbejdet gjort konkret og forankret i hverdagen.

Skrevet af: Helle Dybdahl, Ledende Oversygeplejerske, VDO3 – ITA 4 , Anæstesi og Intensivafdeling, Aalborg Universitetshospital.

I forbindelse med flytningen til Hospitalsbyen stod intensivområdet over for en unik mulighed for ikke blot at samle de fysiske rammer, men også styrke den fælles kultur på tværs af de intensive afsnit. Ambitionen var at skabe større sammenhæng, tydeliggøre fælles strukturer og harmonisere arbejdsgange, hvor det gav mening, samtidig med at de enkelte afsnits særlige faglige identitet blev bevaret.

Som en del af processen blev der nedsat en række tværgående arbejdsgrupper, blandt andet en gruppe vedrørende skabe og opbevaring, en aktiverings- og træningsgruppe, en fysisk og psykisk arbejdsmiljøgruppe samt en akutvognsgruppe. I hver arbejdsgruppe deltog en repræsentant fra hvert af de fire intensive afsnit samt en ledende oversygeplejerske som tovholder. Arbejdsgrupperne bidrog til at udvikle fælles løsninger og skabe ejerskab på tværs af organisationen.

Arbejdet tog desuden afsæt i en mangeårig samarbejdsaftale på tværs af de intensive afsnit. Denne er blevet styrket yderligere gennem arbejdet med at harmonisere arbejdsgange og strukturer, hvor det giver mening. Formålet har været at skabe større tryghed for medarbejderne, når de skal navigere og samarbejde på tværs af de intensive afsnit.

Samtidig har det været afgørende at fastholde de enkelte afsnits højt specialiserede faglighed og medarbejdernes tilhørsforhold til deres eget afsnit. Selvom medarbejderne har en organisatorisk forankring i et specifikt intensivafsnit, bringes både de generelle og de højt specialiserede kompetencer i spil på tværs. Gennem arbejdet med faglige fællesskaber understøttes en kultur, hvor udgangspunktet er, at vi er intensivsygeplejersker med fælles kernekompetencer, samtidig med at de specialespecifikke kompetencer bevares og bringes i spil på tværs.

Det fælles manifest udgør i dag et konkret arbejdsredskab i den fortsatte udvikling af en fælles kultur på intensiv. Manifestet danner afsæt for dialog og refleksion på personalemøder og er samtidig et centralt omdrejningspunkt i TRIO’ernes tværgående samarbejde. Kulturudvikling er ikke en afsluttet proces, men et kontinuerligt arbejde, som gennem fælles refleksion, dialog og handling gradvist bliver en naturlig del af hverdagen og den kultur, vi ønsker at skabe og fastholde på tværs af intensiv.

Psykologisk tryghed er også patientsikkerhed

Simulationstræning og struktureret kommunikation styrker samarbejdet på tværs af anæstesiafsnit og skaber bedre forudsætninger for læring, trivsel og sikker patientbehandling.

Skrevet af: Mie Pedersen Kristensen, uddannelsessygeplejerske, anæstesiafsnit 3, Aalborg Universitetshospital.

Patientsikkerhed handler ikke kun om kliniske færdigheder og faglig viden. Den afhænger i høj grad også af kvaliteten af samarbejdet mellem de sundhedsprofessionelle omkring patienten. På operationsstuen skal beslutninger ofte træffes hurtigt, og komplekse patientforløb kræver tæt koordinering mellem forskellige faggrupper. Derfor er det afgørende, at alle i teamet føler sig trygge ved at stille spørgsmål, dele bekymringer og gøre opmærksom på potentielle fejl eller risici. Når denne psykologiske tryghed er til stede, styrkes både læring, samarbejde og patientsikkerhed.

I forbindelse med samlingen af de to sygehuse i Aalborg til ét Aalborg Ny Universitetshospital er betydningen af stærke samarbejdsrelationer blevet endnu mere tydelig. Nye kollegaer, ændrede arbejdsgange og nye fysiske rammer skaber behov for fælles metoder og et fælles sprog omkring sikker kommunikation.

Fra forskning til praksis

På baggrund af et speciale om psykologisk tryghed blandt anæstesisygeplejersker udviklede anæstesisygeplejerske og undervisnings- og udviklingssygeplejerske Peter Munch lommekortet Sikker Anæstesi.  Lommekortet er udviklet som et konkret kommunikationsværktøj, der understøtter dialog før, under og efter anæstesiindledningen. Formålet er at skabe en fælles struktur for informationsdeling, feedback og refleksion, så kommunikation bliver et fælles ansvar i teamet.

For at understøtte implementeringen er kortet blevet integreret i simulationstræning på tværs af anæstesiafsnit og specialer. Som undervisnings- og udviklingssygeplejersker har vi arbejdet målrettet med at introducere værktøjet som en del af forberedelserne til flytningen til Hospitalsbyen.

Simulation skaber fælles læring

I simulationstræningen arbejder medarbejderne med realistiske kliniske scenarier, hvor både tekniske færdigheder og samarbejdskompetencer bringes i spil. Her trænes kommunikation, beslutningstagning og samarbejde under forhold, der minder om den kliniske hverdag. Erfaringerne viser, at fælles træning på tværs af afsnit styrker relationerne mellem medarbejderne. Når kollegaer lærer hinanden at kende i et læringsmiljø, bliver det lettere at kommunikere åbent og konstruktivt i den kliniske praksis. Samtidig bliver det tydeligt, at udviklingen af kommunikative kompetencer bør prioriteres på samme niveau som tekniske færdigheder og teoretisk viden. Effektiv kommunikation er ikke et supplement til faglighed, det er en del af fagligheden.

Når de erfarne også bliver udfordret

En interessant erfaring fra implementeringen er, at simulationstræning kan opleves som særligt udfordrende for erfarne anæstesisygeplejersker. Mange har opbygget en stærk faglig identitet gennem mange års klinisk erfaring og kan være bekymrede for, hvordan de fremstår i simulationssituationen. Nogle beskriver en usikkerhed ved at skulle demonstrere deres faglighed over for kollegaer fra andre afsnit eller blive konfronteret med fejl og tvivl, som normalt håndteres i den daglige praksis.

Netop derfor er psykologisk tryghed afgørende i simulationsmiljøet. Erfaringerne viser, at når deltagerne først er i gang, oplever de fleste et betydeligt fagligt og personligt udbytte. Uanset erfaring og arbejdssted beskriver medarbejderne simulation som et trygt læringsrum, hvor fokus er på udvikling frem for vurdering.

Deltagernes stemmer

En deltager beskrev sine tanker inden simulationen: “Jeg var lidt spændt og også en smule nervøs inden simulationen. Jeg tænkte meget over, om jeg nu kunne huske at agere korrekt i de forskellige situationer, og om jeg ville kunne leve op til forventningerne – især når det var sammen med anæstesisygeplejersker fra andre afsnit.”

Under træningen ændrede oplevelsen sig: “Stemningen var rigtig god og afslappet gennem hele aftenen. Det var tydeligt, at der var fokus på læring frem for præstation, hvilket gjorde det lettere at deltage aktivt og byde ind.”

Og efterfølgende lød refleksionen: “Efterfølgende sad jeg med en oplevelse af, at det havde været meget mere afslappet, end jeg havde forventet. Jeg følte, at jeg havde fået god læring med mig, og at det var et trygt rum at øve sig i og blive klogere på sin praksis.”

En investering i fremtidens patientsikkerhed

Når sundhedsvæsenet gennemgår store organisatoriske forandringer, bliver relationer, kommunikation og samarbejde endnu vigtigere. Erfaringerne fra arbejdet med Sikker Anæstesi og simulationstræning viser, at psykologisk tryghed ikke alene styrker medarbejdernes læring og trivsel. Den bidrager også til et mere sikkert patientforløb.

Derfor er arbejdet med psykologisk tryghed ikke blot en personaleindsats, det er en patientsikkerhedsindsats.