Agitation hos intensivpatienter er en af de mest udfordrende situationer for både patienter, pårørende og personale. Det kan føre til utryghed, utilsigtede hændelser og øget brug af medicin – ofte uden at det egentlig er nødvendigt.
Et samarbejde på tværs af kloden
Retningslinjen er udviklet i et samarbejde mellem Flinders University i Australien og Aalborg Universitetshospital samt Herlev Hospital i Danmark. Formålet er at samle erfaringer og viden om, hvordan man bedst håndterer agitation hos voksne intensivpatienter. Fokus er på non‑farmakologiske tiltag, fordi medicin ikke altid er den bedste eller mest sikre løsning – og fordi overdreven sedation kan give alvorlige bivirkninger.
Agitation er ikke det samme som delirium. En patient kan være urolig uden at være delirøs, og delirium kan også vise sig som stilhed og sløvhed. Derfor er der brug for en selvstændig retningslinje, der tager højde for de mange andre årsager til agitation, som fx smerter, infektioner, søvnmangel, angst, overstimulation eller manglende kommunikation.
Agitation er almindeligt på intensivafdelinger og kan føre til utilsigtede hændelser, længere indlæggelser og stærkt ubehag for både patienter og pårørende. Samtidig oplever mange sundhedsprofessionelle usikkerhed i håndteringen, fordi der mangler klare anbefalinger.
Anbefalinger
Retningslinjen giver derfor et samlet sæt af anbefalinger baseret på både forskning og faglig konsensus. De dækker hele det tværfaglige team og gælder for alle voksne patienter på intensivafdelinger – både dem, der allerede er agiterede, og dem, der er i risiko for at blive det.
Anbefalingerne bygger på et større Delphi‑studie, hvor 63 forslag blev samlet og forenklet til 13 overordnede anbefalinger. Nogle af anbefalingerne dækker flere underpunkter med forskellige grader af enighed, og derfor angives der ikke ét samlet konsensusniveau for disse. For at sikre gennemsigtighed vises de oprindelige konsensusdata i retningslinjen, så man kan se, hvor stor opbakning der var til hver enkelt anbefaling.
Læs hele rapporten
Rapporten er tilgængelig via dette link hvor du kan læse om anbefalingerne – bl.a. at involvere patienten i plejen, at inddrage pårørende, at bruge Mozarts klaversonater samt at vurdere patienter udfra validerede scoringer.
Du kan også læse mere om projektet i denne interview artikel med projektleder Anne Mette Adams, Ph.d., Lektor i klinisk sygepleje og forsker ved Flinders University, Adelaide, Syd Australien
Herunder links til den australske udgave samt til artikler, der er udgivet undervejs i projektet:
Del artiklen:
Artiklen er skrevet af:
