Af Niels Diemer, anæstesisygeplejerske, Region Hovedstaden.

Artiklen er udarbejdet på baggrund af forfatterens afsluttende opgave i forbindelse med specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje.

Baggrund

Blodtrykket under anæstesi er afgørende for opretholdelse af organperfusion og patientsikkerhed. Håndteringen af intraoperative blodtryksmål er imidlertid præget af betydelig variation i klinisk praksis, hvilket afspejler både forskelle i klinisk tradition og fremkomsten af ny evidens. Dette har medført et øget behov for at revurdere anvendelsen af faste blodtryks tærskler og i stedet fokusere på en mere individualiseret tilgang til blodtryks management.

I klinisk praksis anvendes mean arterial pressure (MAP) som centralt styringsparameter, og nationale såvel som internationale retningslinjer anbefaler ofte et intraoperativt MAP ≥65 mmHg. Samtidig accepteres lavere værdier i den daglige klinik afhængigt af patientens fysiologiske reserve, operationstype og den ansvarlige anæstesilægens vurdering. Denne variation afspejler en balance mellem evidensbaserede anbefalinger og klinisk dømmekraft.

Den varierende praksis rejser et centralt klinisk spørgsmål: Øger et intraoperativt MAP <65 mmHg risikoen for perioperative komplikationer, eller kan let hypotension tolereres uden at kompromittere patientsikkerheden? Problemstillingen er særligt relevant for anæstesisygeplejersken, som kontinuerligt monitorerer patientens hæmodynamik og ofte er den første til at identificere og reagere på hypotension. Beslutninger om blodtryksmål træffes ofte under tidspres og kan have væsentlig betydning for patientens postoperative forløb.

Formål

Formålet med artiklen er at klarlægge betydningen af intraoperativt MAP som beslutningsparameter for anæstesisygeplejersken. Artiklen søger at belyse, hvordan variationer i blodtryksmål påvirker patientsikkerheden, og hvordan evidens, kliniske retningslinjer og professionel erfaring kan understøtte en mere individualiseret tilgang til styring af blodtrykket under anæstesi.

Metode

Artiklen bygger på et litteraturstudie med udgangspunkt i et PICO-spørgsmål:
Hos voksne patienter under kirurgi (P), reducerer intraoperativt styring af blodtrykket med fokus på at opretholde et MAP ≥65 mmHg (I), sammenlignet med MAP <65 mmHg (C), risikoen for postoperative komplikationer (O).

Der blev gennemført en systematisk litteratursøgning i PubMed. To centrale kilder blev udvalgt:

  1. En meta-analyse af randomiserede studier (D’Amico m.fl., 2023).
  2. Et internationalt konsensus-statement fra PeriOperative Quality Initiative (POQI) (Saugel m.fl., 2024).

Meta-analysen blev kvalitetsvurderet ved hjælp af CASP-checklisten og vurderet som metodisk robust og egnet til at informere klinisk beslutningstagning. Konsensus-statementet blev vurderet med AGREE II-instrumentet og opfyldte hovedparten af kriterierne for metodisk kvalitet, klarhed og klinisk relevans. Resultaterne blev analyseret narrativt og tematiseret i forhold til problemstillingen.

Resultater

Meta-analysen af D’Amico m.fl. viste, at permissiv hypotension med et intraoperativt MAP ≤60 mmHg ikke var associeret med øget mortalitet sammenlignet med højere MAP-mål. Der kunne ikke identificeres en entydig tærskelværdi, hvor risikoen for komplikationer steg markant, så længe hypotensionen var kortvarig og ikke ledsaget af tegn på utilstrækkelig organperfusion.

Det internationale POQI-konsensus-statement anbefaler et MAP ≥60 mmHg som et pragmatisk minimum for de fleste patienter. Konsensusgruppen understreger dog, at hypotension bør vurderes ud fra både varighed og årsag, idet længerevarende hypotension er associeret med øget risiko for komplikationer såsom akut nyreskade og myokardieskade. Behandlingen bør derfor målrettes den underliggende hæmodynamiske mekanisme frem for at være styret af en rigid numerisk grænse.

Samlet set afkræfter resultaterne hypotesen om, at et intraoperativt MAP <65 mmHg generelt øger risikoen for postoperative komplikationer. Evidensen peger i stedet på, at et MAP ≥60 mmHg kan være tilstrækkeligt for de fleste patienter, forudsat at hypotensionen er kortvarig, vurderes i kontekst og håndteres rettidigt

Implikationer for praksis

Artiklens fund har klare implikationer for anæstesisygeplejerskens kliniske praksis. Et intraoperativt MAP ≥60 mmHg kan anvendes som et pragmatisk minimum for de fleste patienter, men bør ikke opfattes som en absolut behandlingsgrænse. Opmærksomheden bør i stedet rettes mod hypotensionens varighed, udvikling og sandsynlige årsag.

Artiklens konklusion bakkes op af ESAIC der anbefaler et intraoperativt MAP ≥60 mmHg samt en pragmatisk identifikation og behandling af underliggende årsager til hypotension (Saugel et al., 2025).

For anæstesi- sygeplejersken betyder fundene:

  • MAP ≥60 mmHg kan anvendes som pragmatisk minimum.
  • Fokus bør være på hypotensionens varighed og årsag.
  • Vasopressorer og væskebolus bør anvendes med omtanke pga. bivirkninger.
  • Samarbejdet med anæstesilægen er afgørende for en fælles forståelse af blodtryksmål og behandlingsstrategier.

Fremtidige overvejelser:

  • Integration af cardiac output og perfusionstegn i monitorering.
  • Justering af retningslinjer til MAP ≥60 mmHg.
  • Styrkelse af anæstesi- sygeplejerskens rolle som aktiv beslutningstager i blodtryks- management.

Anæstesisygeplejersken har en central rolle i den kontinuerlige observation af patientens hæmodynamik og i den tidlige identifikation af hypotension. Ved systematisk at vurdere, om hypotensionen skyldes vasodilatation, hypovolæmi, blødning eller anden påvirkning, kan behandlingen målrettes mere præcist. Anvendelse af vasopressorer og væskebolus bør ske med omtanke og i tæt samarbejde med anæstesilægen.

Et fælles beslutningsgrundlag mellem anæstesisygeplejerske og anæstesilæge er afgørende for at sikre en individualiseret og patientsikker tilgang til blodtryksmanagement.

Konklusion

Den samlede evidens peger på, at et intraoperativt MAP ≥60 mmHg er tilstrækkeligt for de fleste patienter, forudsat at hypotensionen er kortvarig, håndteres rettidigt og vurderes i relation til patientens individuelle fysiologi. Risikoen for postoperative komplikationer synes primært at være relateret til hypotensionens varighed, alvorlighed og udløsende mekanisme frem for til en rigid blodtryksterskel. For anæstesisygeplejersken indebærer dette, at beslutninger om styring af blodtrykket bør baseres på en helhedsorienteret og evidensbaseret vurdering i tæt samarbejde med anæstesilægen, hvor fokus flyttes fra tærskelstyring til patientsikker, individualiseret behandling.

Referenceliste

  • D’Amico, F., Fominskiy, E. V., Turi, S., Pruna, A., Fresilli, S., Triulzi, M., Zangrillo, A., & Landoni, G. (2023). Intraoperative hypotension and postoperative outcomes: a meta- analysis of randomised trials. British Journal of Anesthesia, 131(5), 823-831. Pubmed. Retrieved 1 30, 2026, from https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37739903/
  • Saugel, B., Buhre, W., Chew, M. S., Cholley, B., Coburn, M., Cohen, B., De Hert, S., Duranteau, J., Fellahi, J.-L., Flick, M., Guarracino, F., Joosten, A., Jungwirth, B., Kouz, K., Longrois, D., Buse, G. L., Meidert, A. S., Rex, S., Romagnoli, S., … Zarbock, A. (2025, 6 1). Intra-operative haemodynamic monitoring and management of adults having noncardiac surgery: A statement from the European Society of Anaesthesiology and Intensive Care. European Journal of Anaesthesiology, 42(6), 543-556. 10.1097/EJA.0000000000002174
  • Saugel, B., Fletcher, N., Gan, T. J., Grocott, M. P. W., Myles, P. S., & Sessler, D. I. (2024). PeriOperative Quality Initiative (POQI) international consensus statement on perioperative arterial pressure management. British Journal of Anesthesia, 133(2), 264-276. PubMed. Retrieved 1 30, 2026, from https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38839472/
Del artiklen:

Artiklen er skrevet af:

Niels Diemer

Niels Diemer

Anæstesisygeplejerske, RegionH

Læs mere fra forfatteren
- Annonce -
- Mobil annonce -