Ny metode til forsegling af tracheostomi umiddelbart efter dekanylering – et akut klinisk feasibility studie

Introduktion

Tracheostomi er et af de hyppigste indgreb på kritisk syge patienter indlagt på intensivafdelinger. Det foretrækkes at anlægge tube gennem tracheostomi fremfor tube gennem  mund og svælg, når der er udsigt til længerevarende behandling med respirator. Årsagerne ligger i at udtrapning af respirator er lettere at håndtere, når patienten ventileres via tracheostomi. Andre fordele kan være færre skader på svælgbruskorganer, forbedret mundhygiejne og reduceret behov for sederende medikamenter med henblik på patientens accept af tube til respiratorbehandling. At have patienten i vågen tilstand medfører generelt færre komplikationer relateret til langvarig immobilisation.

I kontrast til de mange fordele ved at anvende tracheostomi til respiratorbehandling er der desværre en del kliniske udfordringer, som relaterer sig til det åbne hul ind til luftrøret , trachea, når patienten får fjernet tracheostomituben (dekanylering):

• Mangel på Positive End-Expiratory Pressure (PEEP), som har betydning for lungernes udfoldning, ventilation af ilt og CO2 samt forebyggelse af atelektaser
• Nedsat hostekraft da udåndingstrykket bliver bypasset den naturlige og vedvarende trykregulering i larynx omkring ved stemmelæberne
• Øget risiko for sekretophobning i lungerne og dermed risiko for lungebetændelse
• Svækket stemme pga manglende luftflow forbi stemmelæberne
• Behov for hyppig skift af forbindinger som har tendens til at løsne sig pga lufttryk og passage af sekret.
• Forurening af patientens hænder, da patienten opfordres til at udføre manuelt modhold på forbindingen ved hoste og tale
• Forsinket opheling af tracheotomaet relateret til vedvarende strømning af luft og sekret.
• Forringet effekt af lungefysioterapi med PEP fløjte og CPAP pga luftlækage
• Hospitalshygiejniske udfordringer
• Kompromittering af patientens personlige fremtoning og æstetik.
• Risiko for respiratorisk tilbagefald med behov for reintubation og genoptagelse af respiratorbehandling.

På den baggrund har vi udviklet en lufttæt forsegling, som kan føres ind på indersiden af trachea og på den måde genskabe normal luftvejsanatomi og -fysiologi (se foto 1).

Formål

Vi ønskede at undersøge muligheden for, at indsætte en intra-tracheal forsegling gennem tracheostomaet lige efter dekanylering samt undersøge forseglingens effekt på lungefunktionsparametre og patientens stemmekvalitet med og uden forsegling.

Metode

Vi inkluderede 15 patienter, gennemsnitsalderen var 59 (+/- 12) som havde haft tracheostomi i mindst 7 dage og patienterne skulle kunne forstå, samarbejde og give skriftligt samtykke til proceduren. Efter dekanylering indsatte vi en håndholdt forsegling af medicinsk silikone. Patienterne udførte en spirometri (se foto 2) med forsegling versus spirometri med åben tracheostomi. Derudover gennemførte patienten en taletest med åben versus lukket tracheostomi og kvaliteten blev rangeret på en skala fra 1 til 5.

Resultater

Vi så signifikant effekt med forseglingsmetoden. FEV1 (Forceret Ekspirations Volumen 1. sekund) steg fra 736 (505 – 1074) ml ved baseline med åben tracheostoma til 958 (702 – 1307) ml da forseglingen var indsat (p<0,001). FVC (Forceret Vital Capacitet) steg fra 915 (633- 1323) ml  ved baseline med åben tracheostoma til 1386 (1080 – 1777) ml med lukket tracheostoma (p<0,001). Peak flow værdier steg også, men uden statistisk signifikans. Generelt så vi, at patienternes performance lå noget under forventede præstationer for spirometri; det bekræftede os i, at den nyligt dekanylerede patient tilhører en skrøbelig patientgruppe med svækket respiration.

Stemmekvalitet, som blev målt på en 5 punkts Likert skala, var betydeligt forbedret mens forseglingen var indsat: stemmekvaliteten steg fra 2,0 (+/-1,0) med åben tracheostomi til 3,9 (+/- 0,9) med lukket tracheostomi (p<0,001).

Konklusion og Perspektiver

I dette prospektive feasibility studie kom vi frem til, at de spirometriske parametre FEV1 og FVC samt stemmekvalitet forberedes betydeligt hos nyligt dekanylerede tracheostomipatienter, når der var indsat en lufttæt forsegling over tracheostomaet på indersiden af luftrøret. Idéen om at lukke tracheostomi i forbindelse med dekanylering af patienter, som har afsluttet respiratorbehandling virker lovende.

Du kan læses hele artiklen her