Baggrund
Mange postoperative komplikationer opstår først efter udskrivelse fra opvågningens kontinuerlige monitorering, og er ofte forudgået af afvigelser i vitale parametre. For at muliggøre tidlig opsporing og intervention, er manuel, intermitterende monitorering af vitale parametre – såsom Early Warning Score (EWS) – blevet implementeret med det formål at reducere komplikationernes sværhedsgrad og konsekvenser. EWS har imidlertid ikke dokumenteret effekt på forbedring af patientudfald og er forbundet med flere begrænsninger, herunder manglende eller fejlagtige målinger, forsinkelser i eskalering af behandlingsalgoritmer samt klinisk forværring, der opstår mellem de manuelle monitoreringsrunder, som kan ligge op til 12 timer fra hinanden. Som følge heraf opdages vitale afvigelser ikke altid ved denne traditionelle EWS-baserede, intermitterende overvågning.
I denne forskningsartikel defineres alvorlige vitale afvigelser som desaturation (SAT < 85 %), bradypnø (RF ≤ 5), takypnø (RF ≥ 24), bradykardi (hjertefrekvens < 30), takykardi (HF > 130 min), hypotension (systole < 91 mmHg) samt hypertension (systole ≥ 220 mmHg).
Desuden er bemandingen på sengeafdelinger markant lavere end i opvågningsafdelinger, og trods betydelige fremskridt inden for perioperativ pleje – herunder Enhanced Recovery After Surgery (ERAS) – udvikler op mod en tredjedel af patienterne fortsat komplikationer efter større kirurgi. Postoperative komplikationer udgør således et væsentligt klinisk problem, der er forbundet med øget sygelighed, dødelighed og forlænget indlæggelsestid.
Formål
Formålet med studiet var primært at undersøge, om kontinuerlig monitorering af vitale parametre med realtidsalarmer, kan forbedre det postoperative forløb hos patienter efter større ikke-kardiel kirurgi ved at anvende vitale parametre som indikator for tidlig klinisk forværring på stamafdelingen. Konkret blev effekten af denne kontinuerlige monitorering undersøgt i forhold til varigheden af alvorlige vitale afvigelser, sammenlignet med EWS-baseret, intermitterende monitorering.
Sekundært var formålet at undersøge effekten på forekomsten af hændelser – AE (Adverse Events) og alvorlige hændelser – SAE (Serious Adverse Events) inden for 30 dage. Det blev antaget, at implementering af overvågning med realtidsalarmer direkte til sygeplejerskernes smartphones ville muliggøre tidligere og mere målrettede interventioner og dermed reducere den kumulative varighed af alvorlige vitale afvigelser samt forekomsten af postoperative komplikationer sammenlignet med EWS-monitorering alene.
Design
Studiet inkluderede 400 voksne patienter (≥50 år), der skulle gennemgå stor ikke kardiel kirurgi (overvejende abdominalkirurgi). Patienterne blev randomiseret 1:1 til disse grupper:
- Kontrolgruppe: Standardpleje med manuel intermitterende vitalparameter overvågning (EWS) mindst tre gange dagligt.
- Interventionsgruppe: Standardpleje plus WARD-Clinical Support System (WARD-CSS).
Interventionen: WARD-CSS bestod af trådløse sensorer (hjerteplaster, pulsoximeter og non-invasiv blodtryksmåler), der sendte data i realtid til den sygeplejerske som passede patienten. WARD-CSS inkluderede en AI-algoritme, der analyserede de vitale tegn (SpO2, blodtryk, puls og respirationsfrekvens) hvert minut og kun udsendte en alarm til sygeplejerskernes smartphones, hvis en parameter forblev uden for foruddefinerede grænseværdier i en specificeret varighed. Dette filtreringssystem havde til formål at reducere alarmtræthed hos sygeplejerskerne.
Resultater
I den samlede tid med alvorlige vitale afvigelser, var der ingen statistisk signifikant forskel mellem grupperne: interventionsgruppen havde i gennemsnit 60 minutters afvigelser per døgn, mens kontrolgruppen havde 76 minutter.
Derimod sås en tydelig forbedring i forhold til iltmætning. Patienterne i interventionsgruppen havde markant kortere perioder med SpO₂ under 88 %, i gennemsnit 47 minutter mindre per døgn.
Når det gælder postoperative komplikationer, var der et signifikant og betydeligt fald hos interventionsgruppen i komplikationer inden for 30 dage, sammenlignet med kontrolgruppen. Og forekomsten af alvorlige komplikationer (SAE) var 29,5% i interventionsgruppen og 34,5% i kontrolgruppen.
Konklusion
Studiet viste ikke signifikant reduktion af den samlede tid med alvorlige vitale hændelser, såsom respirationsafvigelser, hypotension og takykardi, når kontinuerlig monitorering blev sammenlignet med standard EWS-monitorering. Til gengæld fremkom flere klinisk relevante forbedringer i enkelte af vitalværdierne. Patienterne i interventionsgruppen havde samlet set en lavere forekomst af komplikationer inden for 30 dage sammenlignet med kontrolgruppen. Dette tyder på at tidlig opsporing og intervention kan have en positiv effekt på patienternes samlede postoperative forløb. Patienterne i interventionsgruppen havde både færre og kortere perioder med desaturation og oplevede næsten en times reduktion per døgn i tiden med SpO₂ under 88 %. Dette tyder på, at realtidsalarmer gør det muligt for personalet at reagere tidligere og mere målrettet på respiratoriske problemer.
Samlet set viser studiet, at kontinuerlig monitorering ikke nødvendigvis reducerer alle former for fysiologiske afvigelser, men at den kan forbedre specifikke vitale parametre og samtidig reducere risikoen for postoperative komplikationer. Dette understreger, at teknologier som kontinuerlig vitalmonitorering allerede nu kan fungere som et værdifuldt supplement til eller erstatning af den traditionelle overvågning og styrke sygeplejerskers mulighed for at opdage forværring tidligt.
Resultaterne peger samtidig på et behov for større og længerevarende studier, der kan afklare den fulde kliniske betydning af kontinuerlig overvågning – herunder om længere monitoreringsperioder eller mere ensartet personalerespons på alarmer kan forbedre de mest alvorlige patientudfald yderligere.
Følg nedenstående links for at læse hele artiklen:
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC12410080/
Kilde:
Mølgaard, J., Grønbæk, K. K., Rasmussen, S. S., Eiberg, J. P., Jørgensen, L. N., Achiam, M. P., Rohrsted, M., Singh, U. M., Hoang, T.-H., Søgaard, M., Meyhoff, C. S., & Aasvang, E. K. (2025).
Continuous vital sign monitoring at the surgical ward for improved outcomes after major noncardiac surgery: A randomized clinical trial. Anesthesia & Analgesia, 141(4), 807–817.
https://doi.org/10.1213/ANE.0000000000007606
Del artiklen:
Artiklen er skrevet af:
