Regionhovedstaden havde igen arrangeret intensivt symposium, som løb af stablen d. 21. november 2025. Det var et meget spændende program og med meget fokus på den grundlæggende intensive sygepleje og dens betydning for patienter og pårørende.
AI i intensiv behandling – i dag og i fremtiden.
Marie Oxenbøll Collet, cant.scient.san, ph.d, seniorforsker og lektor fra Rigshospitalet fremlagde forskellige studier, hvor AI, med sine avancerede sprogteknologiske evner, er blevet et værktøj, der udvikler sig hurtigt og viser potentiale til at støtte inden for sundhedsinformation.
Der er bl.a. lavet studier hvor AI ud fra 81 punkter i 100.000 patientjournaler blev brugt til delirium scoring, og studiet viste, at AI havde et potentiale til at forudsige risikopatienter. I et andet studie var formålet at evaluere nøjagtigheden af ChatGPT‑3.5 og ChatGPT‑4 i forbindelse med fejlfinding af CRRT‑alarmer (kontinuerlig nyreerstatningsterapi). Her viste ChatGPT-4 sig mere nøjagtig end 3,5 sammenlignet med svar fra nefrologer.
AI generede patientdagbøger er der også lavet studier på, og disse rejser en del spørgsmål f.eks. om sygepleje etik, empati og sygeplejerskens værdier.
Ingen tvivl om at AI giver nogle muligheder, men der er også barrierer og brug af AI kræver ikke mindre sygepleje faglighed – men mere.
Humanisering ICU – grundlæggende sygepleje eller avanceret intensiv praksis? – betydning for patienter, pårørende, personale og organisation.
Keynote speaker Anne Højager Nielsen, intensiv sygeplejerske, forskningsleder og lektor, regionshospitalet Gødstrup havde et oplæg om humanisering i ICU – og er det noget andet end personcentreret sygepleje?
Undersøgelser viser, at den nuværende sygepleje på intensiv ofte mangler en menneskecentreret tilgang, hvilket påvirker patienternes trivsel negativ.
Mange patienter føler sig ensomme på trods af mange personaler omkring sig – de er ikke med i et fællesskab (f.eks. iklædes de patienttøj som er anderledes end personalet). De føler sig ukomfortable pga. manglende kontrol over krop og sind samt manglende integritet. Herudover føler de ofte, at teknologien stjæler opmærksomheden (sygeplejersken reagerer på alarmer, midt i en samtale med patienten) og at de føler sig som en ting (uden medindflydelse).
Det intensive miljø gør, at de oplever der er meget uro og støj (alarmer), at det er fragmenteret pleje, mangel på privatliv og de betragtes som et sæt organer (personalet taler om organer) eller en opgave (liftes, vaskes, scannes).
Humanisering skal ses på 3 områder: Patient, pårørende og organisationen. Den ene som et holistisk care, hvor patienten ses som en autonom person med psykosocial og spirituelle behov og værdighed. Det andet at personalet personligt og kollektiv giver et løfte om at menneskeliggøre alle aspekter af klinisk praksis og at man har for øje for, at man er i et komplekst system, som påvirker muligheden for at sætte mennesket i centrum.
Og sidst men ikke mindst, at organisationen har blik for personalets sårbarhed, udligne magtbalancer samt sikre arbejdsforhold som gør at fagpersoner kan yde pleje på et højt fagligt niveau.
Studier om Humansering er primært fra de spansktalende lande, og i Spanien er der etableret et center kaldet HUCI med fokus på Humanisering i sundhedssektoren.
I de senere år er der blevet øget fokus på emnet i de Skandinaviske lande og Anne refererede til en dansk undersøgelse fra 2022 Humanizing ICU, som afdækkede hvad patienter og pårørende mente var humanisering .
Patienter oplevede følgende som humaniserende:
- at forbundethed med de sundhedsprofessionelle,
- at føle sig sikker og veltilpas, være i stand til at være i situationen,
- at føle sig forbundet med sine pårørende og livet udenfor
Pårørende oplevede følgende som humaniserende:
- Se at ptt. føler sig sikker og bliver taget af som en unik person
- Føle sig forbundet med patienten og styrke båndende
Anne sluttede af med, at det er vigtig at erkende, at dehumanisering er en reel trussel for intensive patienter. Så derfor skal sygeplejersken være målrettet mod at se patienten som et menneske, at være bevidst om egne værdier og tilbyde kontakt, så patienten føler en forbundethed – alt dette i et miljø, hvor der er stor fokus på teknologi.
Patientens symptombyrde under og efter intensiv terapi – hvor står vi?
Key note speaker Professor Kristin Hofnø, intensiv sygeplejerske, Lovisenberg diakonale høgskole, havde et indlæg om patientens sygdomsbyrde under og efter intensiv terapi. For hvordan registreres symptomer? – Iflg. Kristin er det kun patienten selv der kan rapportere symptomer. Vi bruger f.eks. NRS (numerisk rangskala) til at rapportere symptomet ”smerter”, men det siger ikke noget om hvor ubehageligt det er for patienten. For intensive patienter oplever meget ubehag under indlæggelse på intensiv – f.eks. tørst, træthed, overvågnings udstyr og det kan forstærke hinanden. Patientens erfaringer fra tidligere indlæggelser spiller også ind, men også fysiologiske, psykologiske og omgivelserne spiller en rolle i patientens symptombyrde.
Undersøgelser viste, at patienter der har selvrapporteret høj symptombyrde registreret over 7 dages indlæggelse på ICU viste øget forværret PICS-symptomer – målt 3 måneder efter udskrivelse fra Intensiv.
På den baggrund er der i Norge udviklet ”Komfort Bundle”, som skal være med til at patienternes ubehag under indlæggelsen på Intensiv, håndteres på mere systematisk måde. Kristin viste observations skemaer som blev brugt til patienter som var sederede og som blev udfyldt på baggrund af sygeplejerskens observationer. Til vågne patienter var der udviklet 2 plancher: en til sygeplejerskens planlægning af plejen hos den enkelte patient. Den anden planche blev udfyldt sammen med patienten og bidrog til en mere personcentreret pleje og øget komfort for patienten ved at ubehaget formindskes.
“Komfort bundle” har vundet innovationspris – læse mere her: Intensivsykepleiere vinner innovasjonskampanje – Inven2
Sygeplejestyret implementering af A2Fbundlen for patienter og pårørende på intensiv afdeling.
På Intensive afsnit på Køge og Roskilde sygehuse, Sjællands Universitetshospital har man haft fokus på et kvalitetsudviklingsprojekt, der skal sigte mod et bedre outcome for patienter der har været indlagt på Intensive afsnit.
Projektet blev præsenteret af Anne Louise Sutrowitz og Ann-Kirstine Hansen fra henholdsvis Køge og Roskilde og blev igangsat i efteråret 2024 og forventes implementeret med udgang af 2025.
Projektet omfattede et sæt evidensbaserede interventioner, samlet i A2F bundle ( se boks) , og formålet var at implementere en struktureret og systematisk tilgang for at forebygge delirium, fysiske og kognitive funktionstab og dermed forbedre outcome efter indlæggelsen.
Implementering af projektet har haft udfordringer bl.a. i overload af informationer til sygeplejerskerne på intensiv og samtidig udfordringer med at sikre tilstrækkelig information på tværs af faggrupper. Desuden har det vist sig at inddragelse af personaler og tilpasning af de enkelte komponenter er er afgørende for at integrere ændringer.
Målet er at fremtidige evalueringer kan rettes mod patient outcome og på den baggrund identificerer strategier til det videre arbejde.
Etiske overvejelser ifm. Cognitive Motor Dissociation (CMD) (skjult bevdsthed)
Laila Jeanette Busk, sygeplejersker på intensiv neuroanæstesiologisk klinik på Rigshospitalet, præsenterede resultater fra hendes afsluttende opgave i intensivspecialuddannelsen.
Laila havde via et litteraturstudie undersøgt hvilke etiske overvejelser sygeplejerske gør i forhold til at opretholde værdigheden hos voksne neurointensive patienter med muligt CMD (er en tilstand, hvor patienter udviser viljestyret hjerneaktivitet og bevidsthed på avanceret neuroimaging eller EEG-test, selvom de tilsyneladende er fuldstændig uresponsive over for adfærdsmæssige kommandoer ved sengekanten)
Litteraturen viste, at der var et behov at udvikle en praksis baseret på empatisk og værdighed. Endvidere at etisk refleksion skulle styrkes og at det var vigtig at inddrage pårørende i plejen af patienter med mulig CMD.
Lailas konklusion var at det var vigtigt at se patienten som et helt menneske og at vi skal handle som om patienten kan høre og forstå. Endvidere at handle etisk bevidst og hvis vi handler mod egne værdier, så skal vi trække i den ”etiske håndbremse”.
Afrunding og vinder
Der vare mange andre spændende oplæg bl.a. om Pårørendes søvn under deres kæres indlæggelse på Intensiv; digitale kompetence mapper som er målrettet onboarding, specialuddannelsen og kompetenceudvikling for sygeplejerskerne på intensive afsnit; oveflytning af patienter til stamafsnit.
Herudover var der et ikke programsat indlæg fra en tidligere intensiv patient. En ung kvinde, som havde skrevet et digt om det at være patient og at være indlagt. Et meget rørende, personligt og ærligt men også rammende digt, som jeg er sikker på ramte os alle dybt. Helt sikkert noget vi alle vil tage med videre i vores møde med den indlagte intensive patient.
Dagen afsluttede med uddeling af pris for bedste foredrag og vinderen blev Laila Jeanette Busk – vandt også for hendes mod til at stille op og fremlægge hendes meget spændende opgave.
Del artiklen:
Artiklen er skrevet af:
