Baggrund 

Ilt er et af de hyppigst anvendte lægemidler i opvågningsafsnittet, men behandlingen gives ofte rutinemæssigt frem for individuelt. Den nationale kliniske retningslinje for iltbehandling til den voksne elektive kirurgiske patient, anbefaler en restriktiv iltbehandling med målrettet saturation på 94-98% (1). Trods dette modtager døgnindlagte patienter med epiduralbehandling på vores afdeling, iltbehandling uafhængigt af saturationen, hvilket kan føre til hyperoksi og medføre komplikationer som vasokonstriktion, nedsat perfusion og oxidativ stress med dertilhørende skade på lungevæv, hjernevæv, skade på kar mv. (4, 5).  

Denne problemstilling rejser ligeledes spørgsmål om afdelingens kultur, vaner og viden samt sætter fokus på behovet for, at implementere retningslinjerne i klinisk praksis.  

Formål 

Formålet med denne artikel er at beskrive et udviklingsprojekt, der havde til hensigt at undersøge, om individualiseret iltbehandling kan erstatte standardiseret praksis for døgnpatienter med epiduralbehandling i opvågningen, og hvilke implikationer dette har for sygeplejerskers kliniske praksis.  

Metode 

Projektet blev gennemført som et mindre udviklingsinitiativ over en uge, og alle overnattende døgnpatienter med epiduralbehandling blev inkluderet. Dataindsamlingen bestod af saturationsmålinger før og efter seponering af ilt samt arterielle blodgasmålinger med fokus på PaO₂-værdier. Projektet blev struktureret efter PDSA-modellen (6), hvor kollegaer blev instrueret både skriftligt og mundtligt. Resultaterne blev analyseret som procentfordelinger og med fokus på både kliniske observationer og organisatoriske forhold.  

Resultater  

I alt indgik 11 patienter. Resultaterne viste, at 27% kunne undvære iltbehandling i resten af deres opvågningsforløb uden at udvikle hypoksi. Enkelte blodgasanalyser viste moderat til svær hyperoksi, ved blot ilttilskud på 2 liter. Projektet identificerede samtidig flere udfordringer med implementeringen; en kultur præget af rutiner og forsigtighed, manglende viden om hyperoksis skadesvirkninger samt organisatoriske barrierer i forhold til at revidere VIP vejledningen omhandlende oxygenterapi (3).   

Resultaterne understøtter den nationale kliniske retningslinje for iltbehandling til den voksne elektive kirurgiske patient, hvor en restriktiv iltbehandling fremhæves som både sikker og evidensbaseret (1). Andre studier beskriver lignende risici ved liberal iltbehandling, herunder udvikling af absorptionsatelaktaser og forværring af respiratoriske komplikationer (4,5).  

Selvom dataindsamlingen var begrænset, indikerer projektet, at standardiseret iltbehandling kan føre til unødvendig hyperoxi. Projektet peger på behovet for en kulturændring, hvor iltbehandling vurderes og doseres individuelt på linje med anden medicinsk behandling.  

Implikationer for praksis 

Resultaterne indikerer, at individualiseret iltbehandling til døgnpatienter med epiduralbehandling bør implementeres i opvågningen. Det forudsætter:  

  •  Revurdering og opdatering af VIP-vejledningen i tråd med den nationale kliniske retningslinje for iltbehandling til den voksne elektive kirurgiske patient (1)  
  • Styrket vidensgrundlag blandt sygeplejersker om hyperoksis skadevirkninger 
  • Tydelige implementeringsstrategier, herunder undervisning, brug af flowchart og identificering af ressourcepersoner 

På længere sigt kan en systematisk implementering bidrage til øget patientsikkerhed, færre postoperative komplikationer og mere effektiv ressourceudnyttelse i et presset sundhedsvæsen. 

Nye tiltag i opvågningen omfatter implementeringen af en ny VIP-vejledning for oxygenterapi (3), udviklet på baggrund af den nationale kliniske retningslinje for iltbehandling til den voksne elektive kirurgiske patient (1). Vejledningen er nu gældende for alle patienter i opvågningen, som modtager epiduralbehandling. For at støtte implementeringen er der udarbejdet et flowchart for iltbehandling, som skal understøtte klinisk praksis og sikre konsistens i patientbehandlingen

Figur 1: Flowchart til brug i opvågningen

Resultaterne fra udviklingsprojektet danner grundlag for en kommende, mere omfattende undersøgelse, der skal evaluere implementeringen og effekten af både VIP-vejledningen og flowchartet på et bredere patientgrundlag. 

Referencer  

  1. Arbejdsgruppen, DASAIM. National Klinisk retningslinje for iltbehandling til den voksne elektive kirurgiske patient. Dansk selskab for anæstesi og intensiv medicin (2022). 
  2. Bundgaard-Nielsen M. Epidural smertebehandling POTA 2042. Rigshospitalet, Bedøvelse og Operation, CKO. (2024)   
  3. Bundgaard-Nielsen M. Oxygenterapi – POTA 2042. Rigshospitalet, Bedøvelse og Operation, CKO. (2024)  
  4. Winther Nielsen T, Kølsen Petersen JA, Søndergaard Nielsen AM, et al. Iltbehandling – kan vi give for meget? DSR, Fag og forskning, Sygeplejersken. (2018)  
  5. Pryor KO, Berger MM. The elusive promise of perioperative hyperoxia. British Journal of Anaesthesia. (2015)  
  6. Dansk Selskab for Patientsikkerhed,  https://patientsikkerhed.dk/viden/forbedringsmetoder/forbedringsmodellen/ Hentet 5. november 2025.  
Del artiklen:

Artiklen er skrevet af:

Mette Nørgaard

Mette Nørgaard

Opvågningssygeplejerske, CKO, Rigshospitalet. mette.noergaard.02@regionh.dk

Læs mere fra forfatteren
- Annonce -
- Mobil annonce -