NOKIAS 2025-kongressen

Sygeplejefagets identitet, kultur og sårbarhed

Konferencen blev indledt torsdag med et oplæg af sygeplejerske og professor i sårbarhed, Dorthe S. Nielsen fra Geriatrisk Forskningsenhed, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Hendes keynote satte fokus på sygeplejefagets identitet, kultur og sårbarhed under temaet “Nursing and Care – a focus on culture, professional identity and vulnerability.”

Dorthe S. Nielsen belyste, hvordan både patienter og sundhedsprofessionelle påvirkes af systemiske rammer, men også hvordan faglig fornyelse kan opstå gennem refleksion, fælles værdier og ansvar.

Professionel identitetskrise og udvikling

Sygeplejefaget oplever fortsat udfordringer i at definere en tydelig professionel identitet sammenlignet med andre sundhedsfag. Jordemødre og fysioterapeuter fremstår som eksempler på fag med stærkere selvforståelse, mens sygeplejersker ofte kæmper med rolleafklaring. Dorthe påpegede, at en stærk professionel identitet udvikles gennem kombinationen af uddannelse, praksisrefleksion og kollegial interaktion. En klar faglig selvforståelse styrker både nye og erfarne sygeplejerskers handlekraft i komplekse situationer.

Kulturelt ansvar og miljøfaktorer

Alle sundhedsprofessionelle har et medansvar for at opretholde en positiv og etisk kultur. Afdelingskulturen formes af fælles værdier, traditioner, sprog og normer, og forandring kræver vedvarende indsats. Medier og offentlige fortællinger påvirker desuden den samfundsmæssige opfattelse af sygepleje, hvorfor dialog og samarbejde på tværs af faggrupper er afgørende for at nedbryde stereotype opfattelser.

Sårbarhed og patientpåvirkning

Ved hjælp af COPE-modellen (Culture and Older People) blev sårbarhed belyst på tre niveauer: patientoplevelse, relationelle faktorer og systemiske strukturer. Forskning viser, at tidspres og ressourcemangel kan skabe fragmenteret omsorg og følelsesmæssig distance, hvilket svækker patienternes oplevelse af tillid og tryghed. Etiske spændinger opstår, når sygeplejersker ikke kan handle i overensstemmelse med egne værdier.

Systematisk kulturforringelse og genopbygning

Begrebet brutalisering blev introduceret som en ubevidst overlevelsesstrategi i pressede arbejdsmiljøer, hvor pleje dehumaniseres. Genopbygning kræver trygge rum, feedbackkultur og vedvarende etisk refleksion. Herigennem kan både faglig kvalitet og arbejdsglæde genetableres.

Evidens og praksis: TRAUMOX2-studiet

Oscar Rosenkrantz, læge og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, præsenterede resultaterne fra det europæiske TRAUMOX2-studie.

Studiet undersøgte, om alle svært tilskadekomne patienter behøver iltbehandling, uanset iltmætning. Over 1.500 patienter fra tre lande deltog. Resultaterne viste, at en restriktiv iltstrategi (saturation ≥94%) var lige så sikker som en liberal strategi (100 % ilt), uden signifikante forskelle i dødelighed eller respiratoriske komplikationer.

Undersøgelsen udfordrede dermed gældende ATLS- og PHTLS-retningslinjer. En parallel spørgeskemaundersøgelse blandt klinikere viste desuden, at størstedelen allerede praktiserer mere restriktiv iltbehandling. Resultaterne understøtter behovet for en mere individualiseret tilgang, hvor ilttilskud baseres på klinisk vurdering frem for rutine.

Musik som terapi i intensivplejen

Linette Thorn, forsker ved Intensivafdelingen på Aarhus Universitetshospital, præsenterede sin forskning i brugen af levende musik som ikke-farmakologisk intervention for intensivpatienter.

Musikinterventioner viste sig at reducere stress og smerte, skabe følelsesmæssig ro og øge patienters oplevelse af forbindelse til omverdenen. Samtidig styrkede det plejepersonalets refleksion og engagement. Musik blev præsenteret som et redskab til at humanisere intensivplejen og fremme helhedsorienteret omsorg.

Postoperativ risikovurdering og samarbejde i PACU

Et oplæg ved Emilie Bak og Lea Hvidberg Bessmann, Klinisk underviser og sygeplejespecialist, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet, om Post Anesthesia Care Unit (PACU) viste, at sygeplejerskers kliniske vurderinger er langt bedre end eksisterende scoringsværktøjer til at forudsige tidlige postoperative komplikationer. Sygeplejerskerne identificerede 72,4% af patienterne med komplikationer, mens Aldrete-scoren og NEWS kun fangede henholdsvis 0% og 15,6%. 

Et nyt risikovurderingsværktøj (PIRA) er udviklet og internt valideret, baseret på kirurgisk status, sygeplejerskens bekymring, blødning og puls. Det viser lovende resultater og skal nu valideres eksternt. 

Projektet “Check Over” har forbedret kommunikation og samarbejde mellem operations- og opvågningssygeplejersker via fælles overlevering og strukturerede tjeklister. Det har øget patientsikkerheden og effektiviteten. 

Der opfordres til at integrere sygeplejerskers vurderinger i EPIC og udvikle klare protokoller for håndtering af patienter med høj risiko. Strategien sigter mod at gøre PACU til et centralt triagepunkt og styrke tværfagligt samarbejde og teknologisk overvågning. 

Forebyggelse af postoperativt delirium og symptombelastning

Safe Brain Initiative (SBI) viste, at struktureret, evidensbaseret overvågning og tværfaglige indsatser halverede forekomsten af postoperativt delirium (POD) hos kirurgiske patienter. Initiativet bygger på 18 anbefalinger fra ESA-guidelines og anvender værktøjer som EEG og nociceptiv monitorering til at tilpasse anæstesien og undgå hjernesuppression. Disse teknologier anbefales nu som standard og er centrale i SBI’s strategi. 

Tiltag som kortere fasteperioder, patientuddannelse og systematisk delirium-screening har reduceret POD-raten fra 24% til 12% blandt næsten 19.000 patienter. En artikel om dette er under udarbejdelse. For at fastholde effekten prioriteres fortsat personaletræning og koordinationsmøder. 

ICU-overlevere, især kirurgiske patienter, oplever høj symptombelastning efter udskrivelse. En ph.d.-undersøgelse viste, at kirurgiske patienter og pensionerede rapporterede flere og mere belastende symptomer. Der opfordres til, at intensivteams anvender multidimensionelle symptomvurderinger og målrettede strategier for at forbedre rehabilitering og livskvalitet. 

Kvalitetsforbedring og real-world data spiller en central rolle i SBI. Et dashboard samler patientrapporterede data og kliniske målinger, hvilket muliggør løbende forbedringer og datadrevne beslutninger. Der arbejdes på at gøre brugen af SBI Care Bundle og case report forms (CRF) til rutine i klinisk praksis. 

Langsigtet vision: Et nyt klassifikationssystem for neurokognitive lidelser efter kirurgi og intensivforløb skal forbedre diagnosticering og opfølgning. Fokus er på hjernen som det centrale organ under anæstesi og postoperativ overvågning for at forbedre både kort- og langtidsresultater.

Anæstesisygeplejerskens rolle, identitet og bæredygtighed i praksis

Anæstesisygeplejersker leverer kompleks, helhedsorienteret pleje, der kombinerer avancerede tekniske færdigheder med sygeplejefaglig dømmekraft. De sikrer fysiologisk stabilitet, forebygger risici og skaber tryghed – ofte i korte patientmøder. Meget af deres arbejde forbliver dog usynligt i dokumentationen, hvilket truer anerkendelsen af deres rolle og ressourceprioritering. 

Et begrebsapparat med “foregrounding” (direkte patientpleje) og “backgrounding” (usynligt samarbejde og patientsikkerhedsarbejde) tydeliggør kompleksiteten i deres praksis. Presset på effektivitet og hierarkiske strukturer kan skabe moralsk stress og udbrændthed, især når sygeplejersker ikke får mulighed for at handle på deres faglige vurderinger. Der opfordres til, at ledelsen aktivt understøtter menneskelig omsorg og skaber rum for refleksion, supervision og faglig udvikling.

Sine Krebsen fra Regionshospitalet i Viborg, fortalte i sit oplæg “Sustainable communities of nursing practice”, om at der er mangel på registrerede autoriserede anæstesisygeplejersker i det offentlige sundhedssystem i Danmark og om udfordringerne ved at bidrage til bæredygtige praksisfællesskaber i spændingen mellem høj faglighed, pædagogiske opgaver og effektivisering af det offentlige sygehusvæsen. Det kræver balance mellem faglig stolthed, fleksibilitet og anerkendelse. Danmark oplever mangel på specialuddannede anæstesisygeplejersker, hvilket har ført til flere uddannelsespladser – men også øget pres på eksisterende personale. Faglige fællesskaber og livsfasevenlige arbejdsvilkår er afgørende for fastholdelse og trivsel. Der bør etableres anerkendelsesprogrammer og fleksible arbejdsmodeller, som tilgodeser forskellige livsfaser. 

Fundamentals of Care og kompetenceudvikling

Oplæg ved Sanne Skovgaard & Caroline Knudsen, Intensivafsnittet, Regionshospitalet Viborg.

Fundamentals of Care (FoC) er blevet styrket som den centrale ramme for sygeplejepraksis, med relationen mellem sygeplejerske og patient som omdrejningspunkt for kvalitet. Modellen understøtter både fysiske og psykiske behov gennem tillid og nærvær, og den er anvendelig på tværs af specialer – fra intensiv til anæstesi. 

FoC-modellen gør det muligt at tale meningsfuldt om sygepleje i teknologitunge miljøer og inkluderer både konkrete handlinger og kontekstuelle faktorer som politiske og organisatoriske rammer. Ledelsen har ansvar for at sikre kompetencer og ressourcer, så sygeplejersker kan levere omsorg af høj kvalitet. 

Kompetencemodellen KOS strukturerer sygeplejefaglige færdigheder i fire områder og fem niveauer, og anvendes aktivt i udviklingssamtaler og mentorforløb. Den skaber tydelige karriereveje og understøtter fastholdelse og faglig identitet. Caroline og andre ledere arbejder videre med at udvikle kompetencekort og mentorstøtte. 

FoC er blevet integreret i ICU via ambassadører, refleksionsmøder og synlig kommunikation. Ambassadører fra forskellige erfaringsniveauer driver kulturændringen og faciliterer læring og dialog. Refleksionsmøder med kliniske cases styrker samarbejdet med læger og forbedrer patientsikkerheden. 

Ledelsen prioriterer trivsel, faglig udvikling og psykologisk tryghed for at modvirke udbrændthed og fastholde sygeplejersker. Tiltag som pauser, peer learning og samarbejde med hospitalspræster indgår i en helhedsorienteret strategi. Et nyt projekt skal styrke kompetenceudvikling for erfarne ICU-sygeplejersker. 

FoC ses som en organisatorisk kultur, ikke kun et sygeplejeværktøj. Interprofessionel dialog og fælles refleksion før patientkontakt fremmer helhedsorienteret pleje og styrker sygeplejerskers stemme i kliniske beslutninger.

Nordisk samarbejde og fremtidsperspektiver

Det nordiske sygeplejefællesskab arbejder aktivt med uddannelsesreformer og faglig udvikling for at styrke sygeplejens rolle i sundhedsvæsenet. I Danmark er uddannelsen forkortet til 3 år og 3 måneder, hvilket har skabt debat om kvalitet og faglige standarder. Den Danske Sygeplejeorganisation advarer mod yderligere forkortelser og fremhæver behovet for specialistuddannelser som i Norge, hvor universitetsbaserede masterprogrammer inspirerer dansk udvikling. 

Organisationen har udarbejdet et politisk papir, der tydeliggør sygeplejerskers centrale rolle i sundhedsreformer og teknologiudvikling. Sygeplejersker skal lede implementeringen af AI og digitale løsninger for at bevare faglig indflydelse og sikre kvalitetspleje. 

Det 105 år gamle Nordiske Sygeplejeforbund fungerer som platform for fælles læring og politisk indflydelse. Det styrker fællesskabet gennem kongresser, uddannelsesudveksling og fælles strategier. Kongressen i 2025 fremhævede samarbejde, teknologi og uddannelse som fælles vision, og planlægningen af næste kongres i Sverige 2028 er allerede i gang. 

Prisvindende projekter, herunder Cecilia Larssons undervisningsvideoer om epiduralpleje, fremhævede innovation og praktisk forbedring af patientsikkerhed.

Fremadrettede handlinger inkluderer: 

• Politisk arbejde for sygeplejens rolle i sundhedsreformer
• Styrket nordisk samarbejde om specialistuddannelser
• International udbredelse af den nordiske sygeplejefilm
• Forberedelse af næste kongres i Sverige i 2028.

Afslutning

Konferencen afsluttedes med taler fra DSR’s formand Dorthe Boe Danbjørg og FSAIO’s formand Vicki Flygenring Gudmandsen, som fremhævede betydningen af fagligt fællesskab og fortsat udvikling.

Arrangementet, planlagt i samarbejde mellem FSAIO og NOSAM, blev et stærkt vidnesbyrd om sygeplejens fortsatte bevægelse mod mere refleksiv, evidensbaseret og bæredygtig praksis.