Når smerten ligger i sjælen

Artiklen er udarbejdet på baggrund af afsluttende opgave på specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje. Et litteraturstudie samt klinisk erfaring understøtter hvordan myter, følelsesmæssige reaktioner og manglende viden kan udfordre mødet. Endvidere fremhæves konkrete tiltag, der kan styrke både sygeplejerskens mestring og patientens oplevelse – herunder viden om affektregulering, tværfagligt samarbejde og anvendelige redskaber i praksis.

Baggrund

Mødet med patienter, der udviser ikke-suicidal selvskadende adfærd (NSSI), kan være en særlig udfordring for anæstesisygeplejersken. Kontakten er ofte kortvarig, men gentagende – og finder sted i akutte, teknisk krævende situationer og hvor patienten samtidig befinder sig i en sårbar og psykisk belastet tilstand.

Selvskade er særligt udbredt blandt unge og unge voksne. Et dansk studie viser, at over 21% af gymnasieelever har udført NSSI på et tidspunkt i livet – uanset psykiatrisk diagnose (1). Selvskaden fungerer ofte som affektregulering – en måde at håndtere indre kaos, selvforagt eller følelsesmæssig overbelastning. Mange vokser fra adfærden med alderen, men oplever i mellemtiden møder med sundhedsvæsenet, der kan være præget af misforståelser og stigmatisering (2).

Selvskade er ikke en diagnose, men et symptom på mistrivsel. Ifølge Lindberg eksisterer der stadig sejlivede fordomme om, at patienter med NSSI blot søger opmærksomhed (3). Dette bidrager til at skabe afstand, moralsk fordømmelse og i værste fald forråelse. For anæstesisygeplejersken stiller det særlige krav til at kunne navigere mellem teknisk præcision og etisk bevidsthed – med viden, refleksion og respekt i mødet med det sårbare menneske bag adfærden.

Formål

Formålet med artiklen er at klargøre de faglige og relationelle udfordringer, som anæstesisygeplejersker kan møde i kontakten med patienter med NSSI. Artiklen belyser, hvordan myter, fordomme og manglende viden kan påvirke mødet, og hvordan øget forståelse og refleksion kan styrke en respektfuld, fagligt funderet og tillidsfuld tilgang til patienten i den anæstesiologiske praksis.

Metode

Artiklen er baseret på et litteraturstudie og tager udgangspunkt i en hermeneutisk og humanvidenskabelig tilgang. Formålet er at opnå en dybere forståelse af både sygeplejerskens og patientens perspektiv. Litteratursøgningen blev gennemført i databaserne PubMed og CINAHL i perioden februar til april 2025. Fire centrale kilder danner det teoretiske og empiriske grundlag for analysen: Bo Møhl og Lotte Rudbæk, som belyser affektregulering og afhængighedssyndrom (2,4), Kimberley Hodgson, der undersøger sygeplejerskers holdninger til patienter med selvskade (5), Aaron Antonovsky og hans teori om Oplevelse af Sammenhæng (SOC) (6)

Resultater

Litteraturstudiet viser, at manglende viden og udbredte myter om non-suicidal self-injury (NSSI) ofte fører til misforståelser af patientens adfærd. Selvskade bliver ikke altid anerkendt som en mestringsstrategi, men tolkes i stedet som manipulation. Denne fejlopfattelse kan medføre moralsk afstand og svækket empati i mødet med patienten.

Bo Møhl og Lotte Rudbæk beskriver, hvordan selvskade kan antage en afhængighedslignende karakter, hvor handlingen lindrer indre psykisk uro (2,4). Manglende kendskab til denne mekanisme kan få sundhedsprofessionelle til at reagere dømmende snarere end forstående.

Flere studier fremhæver, at mødet med patienter med gentagne episoder af selvskade ofte vækker frustration og afmagt. Kimberley Hodgson peger på, at sådanne reaktioner kan føre til forråelse – en følelsesmæssig afkobling, som forringer kvaliteten af patientmødet og øger risikoen for stigmatisering (5).

Samtidig viser litteraturen, at der ofte mangler klare retningslinjer for håndtering af NSSI i anæstesiologisk praksis. Psykiatriske problemstillinger indgår ikke systematisk i specialuddannelsen for anæstesisygeplejersker, og samarbejdet med psykiatrien er ofte sporadisk og usystematisk. Dette efterlader anæstesisygeplejersken med et komplekst ansvar, hvor der både er behov for faglig refleksion og organisatorisk støtte.

I denne sammenhæng er Aaron Antonovskys teori om Oplevelse af Sammenhæng (SOC) særlig relevant. SOC-begreberne – begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed – er centrale, ikke kun for patientens trivsel, men også som støtte til anæstesisygeplejerskens faglige og følelsesmæssige mestring. Når patientens adfærd opleves som uforståelig og uhåndterbar, svækkes følelsen af mening, hvilket øger risikoen for følelsesmæssig afstand og forråelse. SOC kan således fungere som et værdifuldt refleksionsredskab i mødet med patienter med NSSI.

Implikationer for praksis

Selv korte møder med patienter kan få stor betydning for deres oplevelse af værdighed og håb. For at understøtte dette kræver det, at anæstesisygeplejersken møder patienten med faglighed, refleksion og forståelse – frem for afvisning, irritation eller dømmekraft.

Der er behov for øget fokus på selvskade, affektregulering og følelsesmæssige reaktioner i specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje. Undervisningen bør inkludere emner som kommunikation, psykiatrisk forståelse og etisk refleksion, da disse elementer er centrale for at kunne håndtere det korte, men potentielt betydningsfulde møde med patienter med NSSI.

Det tværfaglige samarbejde med psykiatrien bør desuden styrkes – fx gennem fælles konferencer, simulationstræning, case gennemgange og adgang til supervision. Et tættere samarbejde kan støtte personalet i at forstå og håndtere de komplekse problemstillinger, som ofte følger med NSSI.

For at sikre en ensartet tilgang i klinisk praksis er det væsentligt, at retningslinjer i e-dok er synlige og nemt anvendelige i det daglige arbejde. Kendskab til og brug af problemorienterede planer (POP) kan bidrage til at strukturere behandlingsforløbene for patienter med gentagne NSSI-episoder. POP kan reducere følelsesmæssig belastning blandt personalet, skabe kontinuitet i plejen og fremme tillid i patientrelationen – også i akutte situationer.

Efterdønninger og ideer til praksis

Efter færdiggørelsen af dén afsluttende opgave er jeg blevet opmærksom på VIOSS-lommekortet – et konkret og lettilgængeligt redskab, der kan støtte personalet i tilgangen til patienter med NSSI. Selvom det ikke indgik i det oprindelige litteraturstudie, vurderes det som et praktisk og anvendeligt supplement, der med fordel kan inddrages i både den kliniske hverdag og i undervisningen af anæstesisygeplejersker (10).

Samtidig er det vigtigt, at vi som faggruppe forholder os aktivt til risikoen for forråelse – ikke som et udtryk for individuel svaghed, men som et signal om behov for støtte og fælles refleksion. Organisatoriske refleksionsrum og kollegial sparring er her centrale. Når anæstesisygeplejersker får mulighed for at dele og bearbejde svære møder med patienter, styrkes både arbejdsglæden og kvaliteten af det relationelle møde – til gavn for både personale og patienter.

Hvad kan du som anæstesisygeplejerske gøre i mødet med patienter med NSSI?

🔍 Forstå selvskade som affektregulering – ikke manipulation

🧠 Brug din faglige refleksion til at møde patienten med ro, nysgerrighed og respekt

🗣 Stil åbne, neutrale spørgsmål og undgå moralske vurderinger

🤝 Søg kollegial støtte og supervision, hvis mødet påvirker dig

🧾 Brug e-dok og POP, og kend praktiske redskaber som VIOSS-lommekortet

Litteraturliste

Møhl B, la Cour P, Skandsen A. Non-suicidal self-injury and indirect self-harm among Danish high school students. Int J Adolesc Youth. 2014;19(2):152–65.
Møhl B. Selvskade – psykologi og behandling. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag; 2015.
Lindberg H. Skadestuer skal blive bedre til at tage imod patienter med selvskade. Sygeplejersken. 2021;(2). Tilgængelig fra: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2021-2/skadestuer-skal-blive-bedre-til-at-tage-imod-patienter-med-selvskade
Rudbæk L, Møhl B. Ikke-suicidal selvskade – et afhængighedssyndrom. Tidsskr Nor Psykologforening. 2019;56(9):672–81.
Hodgson K. Nurses’ attitudes towards patients hospitalised for self-harm: A literature review. J Clin Nurs. 2016;25(11–12):1486–500.
Antonovsky A. Oplevelsen af sammenhæng – en sundhedsfremmende faktor. 3. udg. København: Hans Reitzels Forlag; 2000.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Om selvskade. Tilgængelig fra: https://www.spiseforstyrrelser.dk/viden/selvskade/
EN AF OS: Patienter med psykiske lidelser i somatikken – myter og fakta. 2021. Tilgængelig fra: https://www.en-af-os.dk/materialer
Børns Vilkår, TrygFonden. Selvskade blandt børn og unge. 2021. Tilgængelig fra: https://bornsvilkar.dk/media/2632/selvskade-rapport-2021.pdf
Videnscenter for Selvmordsforebyggelse. Lommekort til mødet med selvskade. u.å. Tilgængelig fra: https://ulighed-i-sundhed.dk/somatisk-akutmodtagelse/selvskade/