Hjem » HIGHLIGHT » Kuldespray letter anlæggelsen af PVK
30. juni 2025
Kuldespray letter anlæggelsen af PVK
Kuldespray som smertestillende
Anæstesisygeplejerskerne Anna Martensen og Jakob Pedersen fra Sygehus Sønderjylland har ledet et projektet som viser, at kuldespray effektivt lindrer smerte uden at påvirke proceduren omkring PVK-anlæggelse. Resultaterne har været så positive, at hele sygehuset nu anvender kuldesprayen.
”Det allerbedste er, at patienterne er så glade for det,” siger anæstesisygeplejerske Anna Martensen fra Afdelingen for Bedøvelse og Operation på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa.
Anna Martensen
Hun er en del af det første sygeplejeledede forskningsprojekt på afsnittet Bedøvelse og Operation på Sygehus Sønderjylland. Projektet har resulteret i, at patienter nu får mulighed for at få et pust kuldespray, inden de skal have anlagt PVK i forbindelse med bedøvelse.