Afbrydelsens skadevirkning på patientsikkerheden og anæstesisygeplejerskens handlemuligheder

Forfattet af Pernille Lundén, Anæstesisygeplejerske, SUH Køge. email: pkul@regionsjaelland.dk

Artiklen er baseret på forfatterens afsluttende opgave i forbindelse med specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje.

Baggrund

Patientsikkerhed er et bærende element, der oftest fremhæves, når talen falder på kvalitet i udøvelsen af klinisk sygepleje.

Anæstesisygeplejersken udfører sine arbejdsopgaver i et komplekst miljø indeholdende adskillige audio og sensoriske input. Ydermere er medicinrummet en del af operationsstuen. Der opleves afbrydelser og forstyrrelser af mangeartet karakter. Af disse kan nævnes manglende situationsbevidsthed i forbindelse med anmodning om lejeændring, forespørgsel om patientens blodtryk, telefonopkald, alarmer og lyde fra diverse udstyr, trafik ind og ud af operationsstuen etc.

Trods denne erkendelse, syntes emnet at være undsluppet anæstesispecialets interesse.

En samling af flere europæiske studier finder, at støjniveauet på samtlige undersøgte operationsstuer overstiger WHO’s anbefalinger. Det fremføres samtidig at anæstesisygepersonalet er den faggruppe, der er mest påvirkelig af støj (6). Det findes under observation af 30 anæstesier, at afbrydelse af anæstesipersonalet fandt sted 424 gange. 22% af disse afbrydelser vurderes at have negative konsekvenser for patienten. I gennemsnit svarede fundene til, at anæstesipersonalet blev afbrudt hvert fjerde minut (3). Anæstesisygeplejersken er den af anæstesipersonalet der afbrydes hyppigst, med en procentvis afbrydelsesrate på 70% (4).  Allerede i 1978 påvistes, at indenfor anæstesiologi var 80% af de indrapporterede UTH forårsaget af menneskelige faktorer. Såkaldte ikke-tekniske færdigheder der ikke skyldes manglende medicinsk viden, men derimod menneskelige faktorer såsom uopmærksomhed, afbrydelser m.fl. (Dansk Institut for Medicinsk Simulation, 2024:3)

Formål

Formålet med artiklen er at skabe baggrund for refleksion over egen praksis ved at skabe en bevidsthed hos anæstesisygeplejersken om de mulige konsekvenser af afbrydelser, samt komme med bud på hvordan disse kan nedbringes til gavn for patientsikkerheden.

Metode

Artiklens resultater er baseret på et systematisk litteraturstudie, hvor litteratursøgningen blev foretaget i perioden marts 2024 til Maj 2024, i databaserne PubMed og CINAHL. De endelige resultater er baseret på fem studier med høj validitet og overførbarhed til dansk anæstesipraksis. De foreslåede implikationer for praksis er ligeledes understøttet af studiernes fund.

Resultater

Anæstesisygeplejersken er under induktion og vedligehold af anæstesi udsat for et særligt højt antal afbrydelser. Nævnte faser af anæstesien og opgaver af høj kompleksitet udgør en patientsikkerheds risiko, når afbrydelser finder sted. Endvidere er situationer hvor anæstesisygeplejersken er kursist eller nyuddannet forbundet med en risiko (5). Disse kan søges imødekommet ved at anvende Sterile Cockpit Concept til minimering af ikke essentielle opgaver under anæstesiens kritiske faser. I tråd med Sterile Cockpit Concept kan anæstesisygeplejersken tydeliggøre, at en kritisk fase er påbegyndt ved at bære en særlig beklædningsgenstand. Supplerende til de organisatoriske forhold kan anæstesisygeplejersken tilegne sig en memoreringsteknik, der giver en systematisk metode til at genkalde sig den opgave, der blev afbrudt.

Udledt af den anvendte litteratur frembryder særligt tre opmærksomhedspunkter, der er særligt forbundet med en patientsikkerhedsrisiko såfremt en afbrydelse finder sted.

Sterile Cockpit Concept

Model for styrkelse af patientsikkerhed hentet fra luftfartsindustrien. Modellen er tilblevet på baggrund af fund, der påviste at afbrydelse af piloten under kritiske faser ledte til utilsigtede hændelser. Kritiske faser blev identificeret som takeoff og landing. Disse er fundet sammenlignelige med anæstesiens kritiske faser -induktion og vækning. Modellen foreskriver at anæstesipersonalet afholder sig fra alle ikke-essentielle opgaver under anæstesiens kritiske faser.

Herved minimeres ikke-kritisk aktivitet og støj, så anæstesisygeplejersken i højere grad kan fokusere på den aktuelle opgave og potentielle distraktioner begrænses.
Anæstesisygeplejersken sættes derved i stand til at oprette et højt koncentrationsniveau og situationel opmærksomhed (2).

Memoreringsteknikken

Artiklen af Bjiok, B. et al. Guidelines on human factors in critical situations 2023 (1) anbefaler, at anæstesipersonalet trænes i afbrydelses-håndtering ved hjælp af en metodik som præsenteret i følgende illustration

Denne model er ikke teambaseret eller af organisatorisk karakter, men fremstiller i stedet en indre memoreringsstrategi. Her tillæres det at erkende afbrydelsen, hvorefter opgaven der pauseres identificeres og memoreres. Dette ved hjælp af kommunikation om opgaven ved at bede den afbrydende part om, at hjælpe med at huske på at genoptage opgaven eller ”holde opgaven i hånden”. Såfremt dette er muligt -eksempelvis ved at beholde sprøjten med medicin i hånden (1). Denne form for todelte indsats, hvor anæstesisygeplejerskens handlemuligheder i forbindelse med afbrydelser både stiler mod en organisatorisk indsats samt en personbaseret memoreringsmetode kan anses som en helhedsorienteret strategi, der sammen med Sterile Cockpit Concept skaber rammerne for en øget patientsikkerhed.

Implikationer for praksis

Da patientsikkerhed er et bærende element i udøvelsen af sygepleje, syntes artiklens fund væsentlige for det anæstesiologiske fællesskab. Den høje incidens af afbrydelser vil gøre det relevant at implementere de fremstillede tiltag i klinikken. Den anvendte litteratur afgrænser sig til at undersøge afbrydelser og dets skadevirkninger på operationsstuen, men fundene ville kunne udbredes til de øvrige arbejdsopgaver anæstesisygeplejersken udfører. Memoreringsteknikken ville kunne anvendes i alle former for situationer, hvor afbrydelser finder sted og være nyttig i akutte situationer såsom hjertestop, traumer eller akut kirurgi hvor tempoet, kompleksiteten og antallet af opgaver er højt. Fællesfaglig undervisning i afbrydelsens konsekvens og en præsentation af memoreringsteknikkens anvendelsesmuligheder er et tiltag, der kan gøres omkostningsfrit og med potentiale for langsigtede fordele for patientsikkerheden.

I mit eget arbejde med afdækningen af afbrydelsens skadevirkning i den anæstesiologiske praksis, blev det tydeligt for mig at der her fandtes et problemfelt der ikke har været tildelt megen opmærksomhed. Ligeledes er jeg ved fremlægning af mine fund, i fagfællesskaber, blevet mødt med forbavselse over problematikkens egentlige omfang.

Det paradoksale i mine fund er, at det ikke er overraskende at afbrydelser er lig med utilsigtede hændelser -det er gammel viden for sundhedsprofessionelle.
Det overraskende er, at det i anæstesiologisk praksis ikke er et problem der er anerkendt eller arbejdes aktivt for at nedbringe.

Erkendelsen af den kompromitterende patientsikkerhed, har personligt skærpet min opmærksomhed i de situationer jeg ved er særlig patientkritiske samt under udførelsen af kritiske handlinger.
Min opfordring til andre anæstesisygeplejersker der ønsker at arbejde videre med emnet i egen afdeling eller personligt, er at vidensdele blandt fagkollegaer og øvrige kollegaer i de teams vi indgår i.
Arbejdsgange kan tilpasses under hensyntagen til minimering af afbrydelser under kritiske faser og den enkelte kan gøre memoreringsteknikken til en rutine på højde med at indstille anæstesiapparatet.

Litteratur

1. Bijok, B., Jaulin, F., Picard, J., Michelet, D., Fuzier, R., Arzalier-Daret, S., . . . Blet, A. (7. Juni 2023). Guidelines on human factors in critical situations 2023. Anaesthesia Critical Care & Pain Medicine, s. 1-21.
2. Broom, M. A., Capek, A. L., Carachi, P., Akeroyd, M. A., & Hilditch, G. (7. Januar 2011). Critical phase distractions in anaesthesia and the sterile cockpit concept. Anaesthesia -Journal of the Assosiation of Great Britain and Ireland, s. 175-179.
3. Campbell, G., K. Arfanis, and A. F. Smith. “Distraction and interruption in anaesthetic practice.” British journal of anaesthesia 109.5 (2012): 707-715. s. 707-715.
4. Compère, Vincent, et al. “Clinical impact of task interruptions on the anaesthetic team and patient safety in the operating theatre.” British Journal of Anaesthesia 131.2 (2023). S 55-57.
5. Enser, M., Moriceau, J., Abily, J., Damm, C., Occhiali, E., Besnier, E., . . . Compére, V. (10. April 2017). Background noise lowers the performance of anaesthesiology residents’ clinical reasoning when measured by script concordance. European Society of Anasthesiology, s. 464-470.
6. Hasfeldt, D., Laerkner, E., & Birkelund, R. (December 2010). Niose in the Operating Room – What Do We Know? A Review of the Literature. American Society of PeriAnesthesia Nurses, s. 380-386.
7. Olin, K., Göras, C., Nilsson, U., Unbeck, M., Ehrenberg, A., Pukk-Härenstam, K., & Ekstedt, M. (5. Januar 2022). Mapping registered nurse anaesthetists’ intraoperative work: tasks, multitasking, interruptions and their causes: a prospective observational study. The BMJ, s. 1-12.

Artiklen er redigeret af faglig redaktør, Carsten M. Pedersen.