En arbejdsanalyse foretaget af Dansk Sygepleje Råd (DSR) viste at vold og trusler mod sundhedspersonale er en stigende udfordring i sundhedsvæsenet (1). På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, intensiv afdeling, oplevede personalet at dette problem blev mere udtalt og at sikkerheden for både medpatienter og personale blev sat på spil. Det voksende problem skabte et behov for at se på og udvikle arbejdsgange og sikkerhedsforanstaltninger i afsnittet. På den baggrund valgte Anæstesiologisk afdeling, i begyndelsen af 2022, at gennemføre en analyse af afdelingens arbejdsgange i relation til udadreagerende patienter, i samarbejde med hospitalets Kvalitetsafdeling. Målet var at få kortlagt kompleksiteten ved håndtering af disse patienter, som ofte udfordrer sikkerheden for både patienter, medpatienter og personale.
Formål
Formålet med artiklen er at præsentere hvorledes arbejdsmiljø, behandlingskvalitet samt sikkerhed i forbindelse med håndteringen af udadreagerende patienter kan forbedres for personalet på en intensiv afdeling, gennem indførelse af værktøjer til anvendelse i klinisk praksis.
Metode
Ud fra interviews af personalet fra intensiv afsnit, fælles intermediært afsnit, anæstesiafdelingen og psykiatrisk afdeling, blev følgende tre faktorer med forbedringspotentiale identificeret: kompetenceudvikling, fysiske rammer og arbejdsmiljø. På baggrund af de identificerede faktorer blev der iværksat initiativer til forbedring af personalets pleje og behandling af den udadreagerende patient. Et tværfagligt team bestående af en læge og en intensivsygeplejerske har over et halvt år udviklet et praksisnært værktøj med fokus på kompetenceudvikling i form af en værktøjspakke bestående af actioncards, flowchart og en udvidet vejledning i scoringen Brøset Violence Checklist med interventioner ud fra en given score.
Værkstøjspakken understøtter situationen for henholdsvis modtagelse, daglig rutine, deeskalering, ekstubation og ‘patienten er på ny udadreagerende og/eller ønsker at forlade afdelingen’ (fig. 1).
Resultater
Værktøjspakken blev implementeret gennem omfattende intern undervisning i hele afdelingen faciliteret af en sygeplejerske og en læge to gange ugentligt, understøttet af en sygeplejerske fra psykiatrisk tilsynsenhed.
Fokus på kompetenceudvikling: Ved at inkludere vejledninger og interventioner, der er baseret på en bestemt score (Brøset Violence Checklist), understøttes plejepersonalets evne til at håndtere identificerede risikofaktorer. Gruppen har videreudviklet scoren og udvidet mulighederne for de interventioner, der skal gøres ud fra en given score.
Struktureret tilgang: Flowcharts og actioncard giver en klar struktur for, hvordan plejepersonalet bør reagere i forskellige situationer, hvilket kan forbedre beslutningstagning og reaktionstiden.
Deeskalering: Værktøjerne sigter mod at reducere konflikt og aggression, hvilket er afgørende i håndteringen af udadreagerende patienter.
Udvikling af 0-stue:
Udover actioncards, er der med fokus på arbejdsmiljø og fysiske rammer blevet introduceret et nyt koncept kaldet “0-stue”, for at skabe en fælles opmærksomhed på adfærd omkring patienten og væren på sengestuen. På en ”0-stue” kan man forvente en stue, som måske har mindre udstyr, alle potentielle kasteskyts er fjernet, sengen kan være placeret strategisk på stuen og tilgangen til patienten skal være med sikker afstand og deeskalerende adfærd. Et skilt med “0-stue” sættes på døren, skaber fokus og kan endvidere være med til at skabe ro.
Implementering:
Værktøjspakken tages frem når meldingen eller identificeringen af en udadreagerende patient opstår og specielt 0-stue-konceptet er med til at sikre en fælles tilgang til behandlingsstrategien.
Undervisningen og besøg af psykiatrisk tilsynsenhed har sikret assimilation af værktøjspakken blandt plejepersonalet i hele intensivafdeling og har tydeliggjort muligheden for brug af psykiatrisk tilsynsenhed. Værktøjspakken, og især “0-stue”, har forbedret kvaliteten af behandlingsstrategi og pleje, samt øget sikkerheden for patienter, medpatienter og sundhedspersonale.
Samtidig med projektets implementering blev der gennemført en arbejdspladsvurdering (APV) om vold og trusler, som viste en øget intern registrering af vold og trusler. Denne stigning tolkes dog positivt, da det afspejler en øget bevidsthed om, at vold og trusler ikke skal tolereres på arbejdspladsen. Personalets sikkerhed skal altid være i højsædet, og derfor er registrering af disse episoder afgørende.
Konklusion
Med værktøjskassen har sundhedspersonalet fået øget deres kompetencer i forhold til at se patientens behov og få lagt en tydelig behandlingsstrategi med på fokus tre nøgleord: Forberedelse, forudsigelighed samt plan. Der er ligeledes skabt et bedre arbejdsmiljø og fokus på de fysiske rammer når der er udadreagerende patienter i afdelingen.
Udvikling og implementering af det praksisnære værktøj med tydelige behandlingsstrategier, har medført at arbejdsmiljøet, behandlingskvaliteten samt sikkerheden i forbindelse med håndteringen af udadreagerende patienter er blevet forbedret. Personalet føler sig bedre klædt på, og kan i højere grad imødekomme patientens behov. Der er en generel oplevelse af, at vold- og trusselsbilledet er nedbragt hverdagen. Projektet fremhæver vigtigheden af at arbejde på tværs af afsnit, og sammen udarbejde tilpassede behandlingsstrategier som er anvendelige i klinisk praksis.
Implikationer for praksis
Værktøjspakken og specielt “0-stue” konceptet kan være et vigtigt redskab til at øge sikkerheden, forbedre behandlingen og skabe et mere trygt arbejdsmiljø for plejepersonalet på afdelinger der har udadreagerende patienter indlagt. Projektet blev oprindeligt iværksat med fokus på den potentielt udadreagerende psykiatriske patienter, men kan med fordel anvendes ved håndteringen af alle indlagte patienter med udadreagerende adfærd.
Personalets sikkerhed:
En vigtig læring fra projektet er prioriteringen af plejepersonalets sikkerhed. Arbejdsgruppens mantra blev, at sikkerheden for personalet skal have førsteprioritet for at kunne sikre både patientens behov og behandling. Sikkerhed er en forudsætning for et godt patientforløb. Mantraet hedder derfor i prioriteret rækkefølge: 1. Personalets sikkerhed, 2. Patientens behov, 3. Patientens behandling.
Artiklen er skrevet af:
Rune Gärtner, afdelingslæge og Pernille Anna Ploug Albjerg, intensivsygeplejerske med klinisk specialfunktion, ITA, Anæstesiologisk afdeling Z, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, 2400 København NV.
Del artiklen:
Gå på opdagelse i relaterede artikler
FSAIO Efterårskonference Kolding 2024
Læs om de spændende indlæg fra FSAIO's efterårskonference.